Svampede chokolade cupcakes

Svampede chokolade cupcakes

  • 1-2 timer
  • Middel
Svampede chokolade cupcakes opskrift fra Bageglad

Vi kender vidst allesammen skuffelsen når man tager en bid af en tilsyneladende indbydende chokoladecupcake og man skuffet mærker den smuldre tørt i munden. Men nu behøver du ikke lide længere – du kan roligt sætte tænderne i disse chokoladevidunder cupcakes med chokolade smørcreme. De er nemlig svampede og lækre uden at være klæge.

Svampede chokolade cupcakes opskrift fra Bageglad

Jeg er ikke kæmpe chokoladekagefan, believe it or not. Okay, jeg siger da ikke nej til et stykke chokoladekage, men fik jeg valget ville vanille vinde hver gang. Vi har dog store chokoladefans i familien (hej Far) og indimellem får jeg da også en lille craving – og så må jeg jo til det.

Jeg har bagt mange gode chokoladekager – her må jeg jo lige nævne vores fantastiske brownies og vores chokoladekage med appelsin – men jeg har ikke tidligere gjort mig så meget i chokolade cupcakes. Det er imidlertid en kæmpe fejl opdagede jeg, da jeg tog disse skønne chokoladecupcakes ud af ovnen.


Disse chokolade cupcakes er meget nemme at røre sammen. De bliver bedst og mest luftige og svampede hvis de røres på en røremaskine. Formene fyldes trekvart op for at få en almindelig højde cupcake, man kan sprøjte glasur på.

Chokolade cupcake dejBagte cupcakes

Chokolade cupcakesene kan selvfølgelig spises som de er, men de bliver kun bedre hvis man sprøjter en god glasur på. Jeg brugte vores chokolade buttercream frosting som er en lidt tung frosting som smager fuldstændig fantastisk hvis den laves med en god chokolade. Ønsker man en lidt lettere glasur kan man bruge chokolade cream cheese frosting. Jeg dryssede frysetørrede jordbær fra Sweet Addiction på, som gav cupcakesene prikken over i’et!

Chokoladeglasur cupcakesSvampede cupcakes

Hvis man bruger en tung glasur som jeg gjorde er det rigeligt med en mindre mængde glasur midt på cupcaken, men det kommer selvfølgelig an på hvor vild man er med glasur og sukker.

Og så er det ellers bare at sætte tænderne i disse superlækre chokolade cupcakes! Velbekomme.

Chokolade cupcakes med glasur

 

Svampede chokolade cupcakes opskrift fra Bageglad

Svampede chokolade cupcakes opskrift

Mængde:: 18 stk
Udskriv

Ingredienser

  • 4 dl mel
  • 1 1/2 dl kakao
  • 3 tsk bagepulver
  • 1/2 tsk salt
  • 1 1/2 dl brun farin
  • 1 1/2 dl sukker
  • 170 g blødt smør
  • 3 1/2 dl mælk
  • 1 1/2 tsk vanilleessens eller 1 tsk vanillesukker
  • 2 æg

Pynt:

  • Frysetørrede jordbær

Fremgangsmåde

  1. Sigt mel, kakao, bagepulver og salt sammen i en stor skål for at undgå klumper, eventuelt i skålen på en røremaskine. Tilsæt brun farin, sukker, blødt smør, mælk, vanilleessens eller vanillesukker og æg, og rør dejen på mellem hastighed på røremaskinen i cirka tre minutter.
  2. Fordel dejen i 18 muffinsforme. De skal fyldes trekvart op.
  3. Bag chokolade cupcakesene ved 180 grader almindelig ovn i 15-18 minutter. De er færdige når der ikke hænger dej ved en strikkepind, der stikkes ind i midten af cupcaken. Lad cupcakesene køle af på en bagerist.
  4. Rør imens chokolade frostingen efter anvisning i opskriften. Kom chokolade frostingen i en sprøjtepose med tyl og sprøjt glasur på halvdelen af cupcakesene. Dekorér med frysetørrede jordbær inden glasuren stivner. Gentag processen på resten af cupcakesene.
  5. Opbevar cupcakesene i køleskabet og tag dem ud en halv time før servering.

 


loading...
21. februar 2015 af Trine

Kommentarer (16)

  • Sara Svar

    Jeg Bille vildt gerne lave dem men min far sagde den var for svær for en 12 årig 🙁

    26. juni 2018 at 19:56
    • Sofie Svar


      Det er ikke svært hvis man ved hvad man laver og for hjælp nogle gange jeg er selv 12 år gammel og jeg har bagt i nogle år nu 😉

      19. januar 2019 at 15:46

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *


×

Del med en ven