Chokoladekage til kagedekorering

Chokoladekage til kagedekorering

3. november 2013 af Mette
  • 1-2 timer
  • Middel

Min datter er næsten blevet 7 måneder og hun er heldigvis blevet bedre til at underholde sig selv i llidt længere tid ad gangen – det betyder, at jeg endelig kan få lidt gang i kagebageriet igen. Denne opskrift er den jeg bruger 90% af tiden når jeg skal lave en kage i etager, da den både er rimelig fast (hvilket gør, at den er god til at stable uden at alle etagerne klasker sammen) og smager rigtig godt.

chokoladekage

Bland æg og sukker i en køkkenmaskine (et elektrisk piskeris kan bruges i stedet) og pisk det luftigt. Bland de tørre ingredienser (mel, bagepulver, natron, vaniljesukker, kakao), sigt dem i en skål og sæt til side. Når du sigter ingredienserne undgår du, at de klumper når dejen blandes sammen.

bland æg og sukkertørre ingredienser

Hæld de tørre ingredienser i køkkenmaskinen sammen med mælk, appelsinjuice og til sidst det finthakkede mørke chokolade, og bland godt ved lav-medium speed.

bland ingredienserhakket chokolade

Hæld til sidst dejen i en smurt form og bag den i 40-50 min. ved 180˚C. Jeg har en bagering, som man kan tilpasse i størrelsen (som man kan se på billedet). Når jeg bruger den sætter jeg bagepapir fast udenpå formen med papirklips for at undgå, at dejen flyder ud under formen. Denne portion passer til en stor springform – man får en rimelig stor kage ud af det.

chokoladekage

5 fra 1 stemme
Udskriv

Den bedste chokoladekage til kagedekorering

Ingredienser

  • 1,5 dl smør
  • 600 g sukker
  • 4 æg
  • 600 g mel
  • 50 g kakao
  • 5 dl letmælk
  • 1 dl appelsinjuice
  • 2 tsk bagepulver
  • 2 tsk natron
  • 1 tsk vaniljesukker
  • 100 g god mørk chokolade (finthakket)

Fremgangsmåde

  1. Mel, kakao, bagepulver, natron og vaniljesukker røres sammen i en skål og sættes til side. Æg og sukker røres luftigt i køkkenmaskine eller med et elektrisk piskeris.
  2. Smør tilsættes til æg og sukker og der røres igen. De tørre ingredienser (mel osv.) hældes i køkkenmaskinen sammen med mælk, appelsinjuice og hakket chokolade mens der røres på lav-medium speed indtil det er blandet sammen.
  3. Dejen hældes i en smurt form og bages i ca. 40-50 min. ved 180˚C.

 


Kommentarer (10)

  • Mia Maia Svar

    Hej.
    Jeg påtænker at lave et kageslot til når børnehaven kommer til 4 års fødselsdag. Sådan en simpel en hvor jeg bager en bradepande skærer ud til “klodser” og så bygger en borg med 4 tårne i hjørnerne og pynter. Tænker denne opskrift er perfekt.
    Er der nok til en hel bradepande?
    Mvh Mia Maia

    16. november 2017 at 13:10
  • Debbie Svar

    Hej, har en kommende student som har ønsket en kakao/chokoladekage lavet som studenterhue. Kan denne kage opskrift bruges til 2 rundeforme der er ca. 24 cm i diameter ?
    Planen er at jeg vil dele den midt på og putte jordbærmousse i og overtrække den med fondant. Da jeg ALDRIG har brugt fondant før er jeg lige på herres mark hvilken kage man kan bruge, og skal man smøre en kagen op?

    13. juni 2017 at 07:52
    • Mette Svar

      Hej Debbie. Jeg tror det et nok med én portion til to springforme a 24 cm. Det kommer selvfølgelig an på, hvor høje du vil have kagerne. Skal de kunne deles skal du lave mere end en portion.
      Hvis kagen skal overtrækkes med fondant skal du smøre den op med smørcreme eller ganache.

      20. juni 2017 at 15:31
  • Swathi Svar

    Mange tak for opskrift 🙂 Det var smager godt 🙂 Jeg bagte chockolade kage den først gang og det var fantasiks og lækker. Min familie elsker i kage. Det er min inspiration til prøv flere kager.

    27. december 2015 at 11:35
  • maria Svar

    Det lyder super lækkert og nemt at gå til.

    hvor mange gram er 1,5 dl ?

    Jeg kan se du bruger en firkantet form, hvilket jeg også skal, hvad er målene på din firkantede form? jeg har lånt mig til en justérbar én, som du også har.

    11. december 2014 at 21:17
  • Katrine Svar

    Er der mon denne kage i tænker kan bruges til bund til de dekorerede kager siden I skriver kage til dekoration? I såfald er der så til to bunde i denne opskrift og hvor stor er formen til den mængde dej, der beskrives i opskriften? Mvh Katrine

    19. oktober 2014 at 13:58
    • Mette Svar

      Hej Katrine!

      Ja, det er den kage jeg oftest bruger til etagekager.
      Mængden svarer til en stor springform på 28-30 cm i diameter.
      Den hæver ret meget op så du kan højst sandsynligt sagtens få to eller tre bunde ud af denne portion (det kommer an på hvor høje du vil have bundene). Ellers kan du dele mængden i to springforme og få en lavere kage og dermed et mindre antal bunde.

      Mvh Mette

      27. oktober 2014 at 10:03
  • jacob Svar

    Virkelig en lækker sag den her chokoladekage. Frisk og lækker kage 🙂 Må jeg dele min bedste opskrift med dig ? 🙂 http://xorac.dk/start/brownies-skal-knase/ Måske giver den lige så meget glæde som din har gjort i vores ende.

    9. juli 2014 at 23:47
  • Christina Munch Svar

    Hej.
    Smøret skal det smeltes?
    /Christina

    7. juni 2014 at 18:58
    • Mette Svar

      Hej Christina
      Smørret skal være stuetemperatur, altså blødt nok til at kunne blive rørt sammen med æg og sukker, men ikke flydende.

      8. juni 2014 at 10:27

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *