Grillede squash- og auberginetårne

Grillede squash- og auberginetårne

  • 0-1 time
  • Begynder

Sommer!!! Fra på onsdag skal kæresten og jeg passe mine forældres hus og hund i to uger. Det er jo skønt at nyde en stor have uden at skulle fire etager ned og jeg håber at vejret holder så vi kan få grillet en hel masse.

Jeg fik øvet mig lidt i går med disse lækre squash- og auberginetårne med mozzerella. Jeg skal helt sikkert lave dem til næste grill-aften med vennerne!

Grillet squash og aubergine med mozzerella

Tårnet består af aubergineskiver, squashskiver, tomatsauce, mozzerella og basilikum. Begynd med at skære auberginen ud – der skal være 2 eller 3 skiver per tårn, altefter hvor højt du vil have det. Læg auberginen på en tallerken med salt og drys salt over og imellem skiverne – dette suger det bitre ud af auberginerne. Fordel squash- og aubergineskiver i en folieform smurt med olivenolie.

Grill skiverne i cirka 5 minutter og vend dem så. Grill dem i yderligere 5 minutter på den anden side. Læg nu skiver af mozzerella på aubergineskiverne. Skiverne er færdige, når osten er smeltet.

 

MozzerellaGrillet squash

Saml tårnene: kom én teske tomatsauce på en aubergineskive med ost. Læg et blad basilikum og en skive squash på. Gentag processen med det antal lag, du ønsker. Server straks!

Grillmad med grøntsager og kød

Squash og aubergine grillmad

Grillede squash- og auberginetårne opskrift

Mængde:: 4 personer
Udskriv

Ingredienser

  • 1 aubergine
  • 1 squash
  • 2 spsk olivenolie
  • 4 spsk groft salt
  • peber
  • 125-150 g frisk mozzerella
  • 8 tsk tomatsauce
  • 6-8 basilikumblade
  • foliebakke til grillen

Fremgangsmåde

  1. Start grillen og lad den blive helt varm. Skær imens aubergine ud i ½ cm tykke skiver (12 skiver). Drys salt på en tallerken og læg aubergineskiverne på. Drys salt over og lad dem stå i 20-30 minutter - det trækker det bitre ud af auberginen.
  2. Skær ligeledes squash i ½ cm tykke skiver (12 skiver). Skær mozzerellaen ud i tynde skiver (8 skiver).
  3. Pensl en foliebakke med olivenolien og fordel squash- og aubergineskiver på bakken. Pensl skiverne med olie og drys med en lille smule peber.
  4. Grill skiverne til de er møre, cirka 5 minutter på hver side. Når der er kort tid tilbage lægges 8 mozzerellaskiver oven på 8 aubergineskiver.
  5. Saml tårnet ved at lægge først en skive aubergine med ost, så 1 tsk tomatsauce, et basilikumblad og en skive squash. Gentag processen. Afslut med en aubergineskive uden ost.
  6. Server aubergine-squash tårnene straks.

 


28. juli 2012 af Trine

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *


Del med en ven