Halloween marengs

Halloween marengs

  • 1-2 timer
  • Middel
Halloween marengs kys fra Bageglad

Jeg er i Halloween-stemning, og så er der ikke andet for end at hoppe i med begge ben. Forleden lavede min søster, niece og jeg disse fine Halloween marengs, som er nemme at lave med børn og en sjov dessert til Halloween.

Halloween er en af de amerikanske helligdage, som danskerne har taget til sig de senere år. Vores familie boede i Japan da jeg var barn, og da der fejres mange amerikanske helligdage der er jeg vokset op med Halloween og har fejret det rigtig mange gange – i rigtig amerikansk stil.

Som barn var Halloween en af årets bedste dage. Der var noget skræmmende men også rigtig spændende ved de blodige og makabre kostumer, masser af sjove lege, og ikke mindst gigantiske mængder slik. Vi skar græskar og tegnede spøgelser i dagene op til Halloween og glædede os til at se alle de flotte udklædninger.

Som voksen handler Halloween mest om udklædningsfester, eller om nogle børn som kommer og ringer på og tigger slik. Men jeg synes stadig det er hyggeligt at skære græskar (og så er det en perfekt anledning til at lave en lækker græskarsuppe) og pynte lidt op til årets uhyggeligste dag.

Halloween marengs kys fra Bageglad

Det er kun fantasien der sætter grænser for, hvilke Halloween marengs du kan lave. Det vigtigste er, at lave en god marengs, som kan holde formen. Her anbefaler vi italiensk marengs, da det er den stærkeste form for marengs.

Du skal bruge sprøjteposer og tyller, samt farve. Til græskar-marengsen har vi brugt en stor stjerne tylle. Vi anbefaler koncentreret pastafarve, da flydende farver (ligesom almindelig frugtfarve) ikke er kraftigt nok og vil gøre marengsen flydende.

Du kan sætte øjne lavet af sukker, krymmel eller lignende på din marengs, for at pynte.

Græskar marengs

Som ses på billedet med de færdigbagte marengs kom vi til at bage vores spøgelser for længe, og de smeltede (nu ligner de mere slatne snemænd). Vi ville dog ikke snyde jer for idéen, selvom de ikke blev så kønne efter bagningen 😉

Til opskriften anbefaler vi

Halloween marengs kys fra Bageglad

Halloween marengs

Samlet tid: 1 time 30 minutter

Farv og pynt marengs og form til disse skønne bagte Halloween marengs. Det er kun fantasien der sætter grænser for, hvordan du kan lave sjove marengs til Halloween.

Udskriv

Fremgangsmåde

Italiensk marengs:

  1. Lav marengsen som anvist i opskriften.

Farve og pynt:

  1. Fordel marengsen i et antal skåle der tilsvarer den mængde farver du skal lave. Vi brugte hvid, orange, rød og sort. Tilsæt lidt pastafarve og rør rundt, så farven fordeler sig. Hvis du skal lave rød og sort skal du bruge en del farve for at få farverne kraftige nok.
  2. Kom hver farve marengs i en sprøjtepose med tylle. Til græskar skal bruges en stor stjernetylle. Til de andre bruges en stor rund tylle.
  3. Sprøjt små figurer af marengsen på bageplader beklædt med bagepapir. Sørg for, at der er plads imellem hver marengs, da de hæver lidt under bagning. Pynt evt. med sukkerøjne og hvad du ellers kan finde på.
  4. Bag marengsen ved 100 grader varmluft eller 120 grader almindelig ovn i cirka 45-60 minutter, til de let slipper bagepapiret.
  5. Tegn ansigter på marengsen med en fødevare (spiselig) tusch.

Opskriftsnoter

Opbevar marengsen i lufttætte bokse.


15. oktober 2018 af Trine

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *


Del med en ven