Hvid gløgg med hyldeblomst og citrus

Hvid gløgg med hyldeblomst og citrus

Hvid gløgg med hyldeblomst og citrus

Jeg synes, at noget af det bedste ved julen er den store mængde gløgg man får lov til at drikke i løbet af hele december måned. Jeg elsker at varme mig på et glas lækker gløgg med mandler og rosiner og jeg drikker det så ofte jeg kan komme til det i løbet af julemåneden.

Der findes mange slags gløgg og de smager alle forskelligt baseret på valg af vin og krydderier. Jeg er altid frisk på at smage nye typer gløgg og i år har jeg eksperimenteret en del med hvid gløgg. I får her opskriften på min nye favorit hvide gløgg med hyldeblomst og et twist af citrus. Et friskt og let alternativ til den klassiske røde gløgg.

Hvid gløgg med hyldeblomst og citrus

Gløgg kan selvfølgelig købes færdigt, men det er altså så nemt at lave selv og så kan man helt selv bestemme hvilke krydderier og doser man ønsker – samt hvor stærk ens gløgg skal være.

Først skal der laves en gløgg ekstrakt og det er det nemmeste i verden, for det skal bare koge og sies, så er det færdigt. Det kan i øvrigt opbevares i en lille flaske i op til 1 uge, hvis man først skal bruge det senere.

Når man vil servere gløggen varmer man blot gløggekstrakten op sammen med hvidvin og tilsætter fyld, for eksempel lyse rosiner og mandelsplitter. Så er julestemningen sikret!

Hvid gløgg med hyldeblomst og citrus

 

Hvid gløgg med hyldeblomst og citrus

Hvid gløgg med hyldeblomst og citrus

Mængde:: 2 personer
Udskriv

Ingredienser

Gløgg ekstrakt:

  • 1/2 dl rørsukker
  • 1/2 dl vand
  • 1 hel kanelstang
  • 1/2 vanillestang
  • 3 kardemommefrø
  • Fintrevet skal fra 1 økologisk citron
  • Fintrevet skal fra 1 økologisk appelsin
  • 2 dl hyldeblomst saft

Hvid gløgg:

  • 1/2 flaske hvidvin
  • 1/2 - 1 dl hvid rom
  • Lyse rosiner
  • Mandelsplitter

Fremgangsmåde

Gløgg ekstrakt:

  1. Kom alle ingredienserne til gløgg ekstrakten i en lille gryde og lad det koge op. Lad det småsimre i 20 minutter under låg.

  2. Sigt gløgg ekstrakten gennem en fin si.

Gløgg:

  1. Kom gløgg ekstrakten i en gryde. Tilsæt hvidvin, hvid rom, lyse rosiner og mandelsplitter og varm gløggen op til lige under kogepunktet. Den må ikke koge, for så fordamper alkohollen. Server straks.

Opskriftsnoter

Gløgg ekstrakten kan hældes på en lille lufttæt flaske og opbevares i køleskabet i op til 14 dage.

670x1005
87.17 KB

19. december 2017 af Trine

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *


Del med en ven