Japansk quinoa salat

Japansk quinoa salat

  • 0-1 time
  • Begynder
Japansk quinoa salat opskrift

Jeg er glad for grøntsager men jeg kan hurtigt blive træt af altid at spise de samme kedelige salater. Derfor er jeg vild med denne japansk-inspirerede salat med peanuts som min veninde har serveret for mig.

Salaten kan laves med perlespelt, bulgur eller quinoa. Den mætter rigtig meget og kan for eksempel sagtens erstatte ris eller kartofler. Jeg laver den oftest med quinoa da salaten så er glutenfri og jeg må ikke få for meget gluten, men den er vist med perlespelt på billedet.

Denne salat med peanuts og quinoa er velegnet til en asiatisk middag, for eksempel forårsruller eller tigerrejer, og er supernem at lave!

Kog quinoaen, bulguren eller perlespelten. Skær grøntsagerne ud og hak peanuts. Rør grøntsagerne sammen med risvinseddike-dressingen og stil salaten i køleskabet inden servering. Du får en lækker quinoa salat på rigtig kort tid!

Hakkede peanutsGulerødder og agurk

Server salaten som tilbehør til andet lækkert asiatisk mad.

Japansk salat opskrift

Japansk quinoa salat opskrift

Japansk quinoa salat opskrift

Mængde:: 4 personer
Udskriv

Ingredienser

  • ½ dl risvinseddike
  • 4 spsk sukker
  • 1 tsk groft salt
  • 1 agurk
  • 3 gulerødder
  • Finthakkede saltede peanuts
  • Quinoa, perlespelt eller bulgur
  • Selleri

Fremgangsmåde

  1. Kog quinoaen efter anvisning på pakken og lad det køle helt af. Skær agurk og gulerødder i tynde strimler og selleri i små stykker.
  2. Rør eddike, salt og sukker sammen i en skål. Rør gulerødder, agurk og selleri i dressingen.
  3. Stil salaten i køleskabet i 15 minutter. Hak imens peanuts. Tilsæt quinoaen og peanutsene til salaten og server straks.

Opskriftsnoter

Salaten er kun glutenfri hvis der bruges quinoa.

 


5. februar 2014 af Mette

Kommentarer (3)

  • A + K = ♥ Svar

    Lækkert med det japanske touch, det tror jeg lige er mig – må lige ned efter risvinseddike, næste gang der skal quinoa på menuen (:

    – Anne

    7. februar 2014 at 12:32
  • Elisabeth Svar

    Hej!
    Hvordan kan det være at dit quinoa ser så “fyldigt ud”, som var det perlebyg. Jeg synes altid det ligner små ringe, når jeg har kogt dem?
    For øvrigt ser salaten virkelig lækker ud, og nem at lave – den ligger allerede i listen, klar til at lave 🙂

    5. februar 2014 at 21:07
    • Trine Svar

      Hej Elisabeth,
      Bare rolig, jeg er ikke mirakelmager. Det er faktisk perlespelt i salaten på billedet. Jeg har glemt at skrive, at man både kan bruge perlespelt og quinoa, men at jeg ofte bruger quinoa fordi det er glutenfrit. Jeg har rettet det i opskriften! 🙂

      6. februar 2014 at 18:55

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *


Del med en ven