Jordbær-chokolademousse tårn

Jordbær-chokolademousse tårn

  • 4+ timer
  • Øvet
Jordbær chokolademousse dessert fra Bageglad

Ja vi kommer jo ikke uden om det – 2015 lurer lige rundt om hjørnet og Nytåret skal fejres lige om lidt. Jeg er ikke stor fan af hverken fyrværkeri eller champagne, men derimod vældigt begejstret for nytårsdesserter da jeg synes det er sådan en god anledning til at imponere med en flot dessert.

Sidste år lavede vi nogle flotte nytårsdesserter med to slags mousse. Årets nytårsdessert er også med chokolademousse og er en ordentlig bombe af slagsen! Kagen består af en browniebund, halve jordbær, chokolademousse og en topping af frysetørrede jordbær og karamelspåner.

Jordbær chokolademousse dessert fra Bageglad

Bunden af disse vidunderlige nytårskager er en brownie bund. Vi foreslår at du bruger vores opskrift på verdens bedste brownies. Én portion af denne himmelske brownie passer fint til at udstikke fire bunde – og så kan du jo passende spise alle resterne mens du forbereder resten af desserten!

Brownie bundRunde brownies

For at lave chokolademoussen skal størstedelen af chokoladen smeltes og derefter røres sammen med den resterende chokolade. Jordbærrene skal skylles og skæres i halve.

Den smeltede chokolade røres sammen med en æggesnaps og flødeskum til en chokolademousse. Kom chokolademoussen i en sprøjtepose med en stor tyl.

Lav fire cylindere af plastik rundt om hver browniebund. Det er lettest at samle dem med et par stykker tape, så plastikken nemt kan fjernes igen når kagerne er færdige. Du kan også bruge fire dybe runde udstikkere, hvis du har det. Placér fire halve jordbær i hvert tårn. Du kan eventuelt afrunde kanterne lidt på jordbærrene så de følger den runde form på plastikken.

JordbærJordbær dessert

Sprøjt så forsigtigt chokolademousse oven på jordbærrene i hvert tårn. Du kan selv styre, hvor høje kagerne skal være med den mængde mousse, du sprøjter i. Sørg for at jordbærrene ikke vælter!

Chokolademousse dessertJordbær og chokolademousse

Pynt kagerne med frysetørrede jordbær og karamelspåner eller chokoladespåner. Vi anbefaler produkterne fra Sweet Addiction.

Chokolademoussen skal nu stivne, så stil kagerne i køleskabet i minimum to timer. Derefter kan du forsigtigt fjerne plastikken rundt om hver kage.

Chokolademousse kage fra Bageglad

Resultatet er disse fantastisk smukke jordbær-chokolademousse tårne. Jeg synes kagerne er perfekte til nytår eller til en anden festlig anledning!

Nytårsdessert med jordbær fra Bageglad

Jordbær chokolademousse dessert fra Bageglad

Jordbær-chokolademousse tårn opskrift

Mængde:: 4 stk
Udskriv

Ingredienser

Brownie bund:

Chokolademousse:

Pynt:

  • 8 jordbær
  • Frysetørrede jordbær
  • Chokolade- eller karamelspåner

Fremgangsmåde

Browne bund:

  1. Bag brownien efter opskriften. Lad den køle helt af. Udstik fire bunde med en rund udstikker på 6-8 cm.

Chokolademousse:

  1. Pisk piskefløden til flødeskum og stil den i køleskabet. Pisk æggeblommerne og sukkeret sammen til en luftig æggesnaps.
  2. Hak den mørke chokolade groft og smelt 2/3 af den i mikroovnen - husk at røre rundt ind imellem og hold øje med, at den ikke brænder på! Kom den sidste 1/3 af chokoladen i en skål og hæld den smeltede chokolade oveni. Rør rundt, til al chokoladen er smeltet.
  3. Rør den smeltede chokolade sammen med æggesnapsen. Vend flødeskummet i chokolade-æggeblandingen forsigtigt og rør langsomt rundt til chokoladen er helt fordelt.
  4. Kom chokolademoussen i en sprøjtepose med en stor tyl.

Pynt:

  1. Skyl jordbærrene og skær dem i halve. Afrund dem eventuelt lidt i kanterne. Kom plastik rundt om hver brownie bund. Fordel jordbærrene så hvert tårn får fire halve jordbær.
  2. Sprøjt langsomt chokolademousse i hvert tårn - sørg for, at jordbærrene ikke vælter. Sørg også for, at toppen er glat. Drys pynt af karamelspåner og frysetørrede jordbær over.
  3. Stil desserterne i køleskabet i minimum 2 timer. Fjern forsigtigt plastikken før servering.

De frysetørrede jordbær og chokoladespåner af karamel er sponsoreret af Sweet Addiction

670x1004

27. december 2014 af Trine

Kommentarer (41)

  • Yvonne Carlsen Svar

    Hvor kan man anskaffe sig plasticrørene.

    9. marts 2018 at 09:54
    • Trine Svar

      Hej Yvonne
      Det er ikke plastikrør, men konditorplastik som man former til rør. Det kan købes i alle større køkkenbutikker, Magasin, o.lign.

      11. marts 2018 at 11:49
  • Heidi Svar

    Hej . Jeg har lavet denne dessert til imorgen . Kan det passe at der ikke skal æggehvider i desserten. Altså kun æggeblommer . Mvh Heidi . Og kan den så stivne

    30. december 2017 at 19:52
    • Trine Svar

      Hej Heidi
      Ja det er æggeblommerne og chokoladen som gør, at moussen stivner 🙂

      30. december 2017 at 20:17
  • Heidi Svar

    Hej, kan man lave det dagen før uden at pynte toppen ? Hilsen Heidi PS godt nytår😉

    30. december 2017 at 13:24
    • Trine Svar

      Hej Heidi
      Ja det kan du godt. Vent med at tage konditorplasten af til samme dag, som du skal servere kagen. Og du har helt ret – vent med pynten 🙂 God fornøjelse.

      30. december 2017 at 15:08
  • Christina Svar

    Hejsa! Jeg vil lave denne til nytår men ville høre om du har erfaring med, hvordan den bliver hvis den står natten over? Tænker jeg vil lave den lørdag aften, men skal så først spises søndag aften. Tror du kagen bliver smattet?
    Ps. Jeg er veganer så moussen kommer til at bestå af chokolade og soyaflødeskum. 😊

    29. december 2017 at 20:20
    • Trine Svar

      Hej Christina
      Jeg tænker ikke, at det er et problem at den står natten over (brownien vil i hvert fald ikke blive smattet). Vent dog med at komme pynt på til den skal serveres. Og lad også gerne plastikken være på natten over, så den ikke falder sammen – særligt når du ikke bruger æg.
      Det er intet problem at bruge soyafløde, det gør jeg til alle desserter jeg selv skal spise, da jeg ikke kan tåle mælkeprotein. Jeg er dog usikker på hvordan moussen vil holde uden æg – kan du bruge noget andet til stivelse, for eksempel agar agar?

      29. december 2017 at 22:01
  • Signe Svar

    Har tænkt mig at lave en variant af denne lækre kage med hvid chokolade/blåbærmousse i stedet for. Tror det bliver godt 🙂
    Tænkte på, hvor stor diameteren er på kagerne? Tak for inspiration til nytårsdesserten

    29. december 2017 at 13:27
    • Trine Svar

      Hej Signe
      Det lyder lækkert. Hvis du er på instagram kan du tagge @bageglad på et billede af din dessert, så vi kan se hvor fin den bliver!
      Diameteren på udstikkeren brugt var 6 cm, jeg vil anbefale 6-8 cm.
      God fornøjelse.

      29. december 2017 at 13:29
  • Anne Svar

    Linket til brownie opskriften virker ikke. Har du mulighed for at sende opskriften?
    Mange hilsner
    Anne

    16. december 2017 at 21:45
  • Lone Svar

    Hej. Har tænkt mig at prøve denne lækre dessert til nytår, kan se der bliver skrevet at chokoladen skal være tempereret, det bliver den jo ikke bare ved at varme 2/3 og så hælde det over den sidste 1/3 del, det kræver vel at dem kommer op på en vis temperatur, f.eks. 48 grader?

    10. december 2017 at 22:47
    • Trine Svar

      Hej Lone
      Normalt når man tempererer chokolade er sluttemperaturen meget vigtig, men fordi denne chokolade skal i en mousse er det blot vigtigt at temperere den groft så den køler af og moussen ikke skiller. Rigtig god fornøjelse!

      11. december 2017 at 22:27

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *


Del med en ven