Kanelgifler med marcipan

Kanelgifler med marcipan

  • 1-2 timer
  • Middel
Kanelgifler opskrift fra Bageglad

Min kæreste og jeg skulle have været en tur i Dyrehaven i weekenden. Det blev dårligt vejr, så vi droppede det, men jeg nåede at bage de lækreste kanelgifler vi skulle have nydt i naturen. Heldigvis gled de også ned foran fjernsynet!

Giflerne er virkelig fantastiske og et rigtig godt alternativ til almindelige kanelsnegle.

Kanelgifler opskrift fra Bageglad

Fremgangsmåden til kanelgifler er ligesom til almindelige kanelsnegle: gærdejen laves, så laves remons og smøres på den udrullede dej. Denne remons har dog en bonus: marcipan!

Kanelgiflerne skæres ud i bredde stykker og placeres som de er på bagepladen.

Kanelgiflerne er gode lune eller kolde. Held og lykke med at holde nallerne fra dem her!

Kanelgifler opskrift fra Bageglad

Kanelgifler opskrift fra Bageglad

Kanelgifler opskrift med marcipan

Mængde:: 10 stk
Udskriv

Ingredienser

Dej:

  • 50 g gær
  • 1 dl mælk
  • 1 spsk sukker
  • ½ tsk salt
  • 1 æg
  • 100 g blødt smør
  • 300 g mel

Remons:

  • 80 g blødt smør
  • 150 g marcipan
  • 100 g rørsukker
  • 2 tsk kanel
  • 1 æg til pensling

Fremgangsmåde

  1. Rør gæren ud i mælken og tilsæt sukker, salt og æg. Smuldr smørret i melet, rør mælkeblandingen i og ælt dejen godt igennem. Lad dejen hæve i 45 min.
  2. Rør smør, marcipan, rørsukker og kanel sammen til en ensartet remons. Rul dejen ud i ½ cms tykkelse og fordel remonsen jævnt på dejen. Rul dejen sammen og skær den ud i 3 cm bredde stykker.
  3. Sæt kanelgiflerne på en bageplade med bagepapir og pensl dem med sammenpisket æg. Sørg for at pensle siderne grundigt så fyldet ikke løber ud. Bag kanelgiflerne i ovnen ved 200 grader i cirka 15 minutter.

Opskriftsnoter

Tilpasset fra: Familiejournalen


21. marts 2012 af Trine

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *


Del med en ven