Luksus brownies

Luksus brownies

  • 1-2 timer
  • Begynder
Brownies med glasur

Det er ingen hemmelighed, at jeg elsker kage. Alle slags kage. Alle! Men brownies er og bliver min yndlingskage – en præference Mette og jeg deler. Jeg kan ikke tælle hvor mange gange vi har bagt vores yndlings brownieopskrift sammen.

Brownies er gode som de er, men er også en god basis for mange andre desserter. Vi har blandt andet brugt brownie som bund til nytårsdesserter eller til parfait med is og bær. Når vi rigtig skal forkæle os selv og det stadig skal være lidt nemt laver vi disse luksus brownies med chokoladeglasur.

Brownies med chokolade

Først bages en portion brownies. Vi bagte i det her tilfælde dobbeltportion af vores brownies opskrift i en firkantet bageform. Brownien skal køle helt af inden du kommer chokoladeglasuren på, da den ellers ikke kan størkne (og det flotte mønster bliver ødelagt).

Smelt først den hvide chokolade og kom den i en lille sprøjtebeholder eller et kornet / kræmmerhus af bagepapir, så den er klar. Smelt så den mørke chokolade og fordel den jævnt på brownien. Ryst brownien lidt fra side til side så chokoladen fordeler sig i et helt jævnt lag.

Brownies opskriftChokolade i sprøjteflaske

Sprøjt så striber af hvid chokolade på tværs af kagen med lige afstand imellem, inden den mørke chokolade stivner. Den hvide chokolade vil smelte lidt ned i den mørke.

Brug en tandstikker til at trække på tværs af de hvide striber fra kant til kant. Det vil hive lidt i striberne, så der dannes mønster. Gentag med lige afstand på tværs af hele kagen.

Mønster i chokoladeSmeltet chokolade brownies

Lad chokoladen størkne helt inden brownien skæres ud. Brownien er god i flere dage, men regn ikke med, at der bliver meget tilbage! 😉

Chokoladeglasur mønster på brownies

Brownies med glasur

Luksus brownies

Mængde:: 12 personer
Udskriv

Ingredienser

Brownies:

Chokoladeglasur:

Fremgangsmåde

Brownies:

  1. Bag brownies efter anvisning i opskriften og lad den køle helt af.

Chokoladeglasur:

  1. Hak den mørke chokolade og hvid chokolade groft.
  2. Smelt den hvide chokolade i en skål i mikroovnen eller over vandbad. Kom den i en sprøjtebeholder eller sprøjtepose og klip et lille hul.
  3. Smelt 2/3 af den mørke chokolade i en skål i mikroovnen (rør indimellem så det ikke brænder på) eller over vandbad. Hvis du har et sukkertermometer, så skal chokoladen gerne ende med at være mellem 45-50 grader varm.
  4. Rør den sidste tredjedel af den mørke chokolade i den smeltede chokolade og rør rundt, indtil det hele smelter. Så er chokoladen tempereret. Hvis du har et sukkertermometer skal chokoladen være 32 grader for at være perfekt tempereret.
  5. Smør den mørke chokolade ud på den afkølede brownie i et jævnt lag. Ryst kagen fra side til side så eventuelle luftbobler forsvinder og chokoladen fordeles jævnt.
  6. Tegn striber af hvid chokolade på den mørke chokolade med lige mellemrum imellem. Hiv med en tandstikker på tværs af striberne, så der dannes det fine mønster.
  7. Lad chokoladen stivne helt i køleskabet inden brownien skæres ud og serveres.

8. oktober 2018 af Trine

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *


Del med en ven