Mandeltærte (Toscakage)

Jeg er hjemme igen efter nogle dage i Tyskland med arbejdet. Det er jo skønt at komme hjem til det fantastiske solskin og jeg har holdt en velfortjent forlænget weekend.

I dag vil jeg dele denne lækre mandeltærte/Toscakage med jer. Den smager som dem, man kan få på café med en lækker mazarin og karameliseret overflade.

Mandeltærte Toscakage opskrift fra Bageglad.dk

Tærten er tung – man kan kun spise ét stykke – så denne tærte mætter mange! Lav eventuelt halv portion. Først laves mørdejen, som skal stå i køleskabet i en halv times tid. Derefter røres mazarinmassen sammen.

MørdejMazarinmasse

Mørdej og mazarinmasse fordeles i tærteformen og bages i en halv time. Herefter skal kagen køle helt af. Man kan enten lade den stå i køleskabet natten over, eller som jeg sætte den i fryseren i en halv times tid, til kagen er helt kold.

Bemærk at på billedet er der en stor klump mørdej tilovers. Jeg har tilpasset mængden af mørdejen i opskriften nedenfor så det passer til den mængde, der skal i en tærteform på ca. 22 cm.

TærtebundTærte og mazarin

Når tærten er kølet af, laves karamellen og flækkede mandler røres i. Jeg synes at karamellaget var for tykt på min tærte, derfor har jeg halveret mængden af karamel i opskriften nedenfor.

KaramelKaramelKaramel

Mandelkaramellen fordeles over tærten og bages igen i et kvarter. Tærten skal nu stå i køleskabet i minimum 4 timer inden servering.

Toscakage (mandeltærte) opskrift fra Bageglad.dk

Mandeltærte (Toscakage)
Tilpasset fra: 
Mængde: ca. 12 personer
 

INGREDIENSER
Mørdej:
  • 150 g mel
  • 75 g blødt smør
  • 50 g flormelis
  • ½ æg
  • ¼ tsk vanillesukker
Mazarinmasse:
  • 150 g rå marcipan
  • 100 g sukker
  • 65 g blødt smør
  • 1 æg
  • 1 æggeblomme
Mandelkaramel:
  • 100 g sukker
  • 60 g smør
  • ½ dl piskefløde
  • ½ spsk honning
  • 200 g smuttede og flækkede mandler

FREMGANGSMÅDE
Mørdej:
  1. Ælt alle ingredienserne sammen til en smidig dej. Stil mørdejen i køleskabet i 30 minutter.
  2. Rul mørdejen ud og fordel den i en tærteform på cirka 22 cm.
Mazarinmasse:
  1. Mos marcipan og sukker sammen med fingrene. Ælt smørret i. Til sidst æltes ægget og æggeblommen i.
  2. Fordel mazarinmassen over mørdejen i tærteformen. Bag nu tærten ved 175 grader i 25-30 minutter.
  3. Afkøl tærten i køleskabet natten over eller i fryseren til tærten er helt kold.
Mandelkaramel:
  1. Kom sukker, smør, piskefløde og honning i en lille gryde og kog det op under omrøring. Lad blandingen boble indtil det bliver til en tyk karamel.
  2. Fjern gryden fra varmen og rør de smuttede, flækkede mandler i. Fordel mandelkaramellen udover den kolde tærte. Bag tærten igen ved 185 grader i 12-15 minutter.
  3. Sæt tærten i køleskabet i minimum 4 timer inden servering.

NOTER
Toscakagen er velegnet til frysning.

 

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

Bedøm denne opskrift: