Oreo-is

Lige siden jeg var helt lille har min yndlingsis været Cookies & Cream fra Häagen-Dazs. Aldrig har en is været bedre end når den smagte af vanille og Oreos i denne perfekte smagskombination!

Jeg har siden mine sene teenageår desværre ikke kunnet tåle mælkeprodukter og eftersom Häagen-Dazs endnu ikke har lavet en mælkefri version af denne is har jeg måttet undvære denne fantastiske is medmindre jeg var så heldig at finde en mælkefri version på ferie i USA, da den ikke er særlig udbredt i Danmark.

Da vi sidste år fik en ismaskine foræret var mit afsavn forbi! Nu kan jeg nemlig selv lave denne fantastiske is derhjemme! Her følger opskriften på Oreo is som kan laves med eller uden mælkeprodukter.

Oreo is opskrift

(mere…)

Naanbrød med hvidløg

Min kæreste er rigtig god til at lave indisk mad så det nyder jeg ofte godt af i weekenden. Han er især glad for indiske gryderetter og til dem hører naanbrød. Man kan naturligvis købe færdige naanbrød, men jeg synes de er lidt kedelige og tørre, så vi er begyndt at bage dem selv.

Det tager lidt tid at bage brødene, men det er det hele værd når man serverer de hjemmebagte lune brød til gryderetten!

Naanbrød opskrift fra Bageglad.dk

(mere…)

Fastelavnsboller

Fastelavn er sådan en hyggelig tradition. Da jeg var helt lille holdt vi altid Fastelavn hos min farmor og slog katten af tønden med de andre børn i nabolaget.

Til fastelavn hører fastelavnsris, slik og fastelavnsboller. Sidstnævnte findes i forskellige slags, enten fastelavnsboller af weinerbrødsdej eller fastelavnsboller som disse jeg vil dele med jer i dag, som er lavet af gærdej.

Jeg fylder mine fastelavnsboller med en lækker hjemmelavet vanillecreme, men de kan også skæres over og fyldes med flødeskum, ligesom flødeskumskager, eller fyldes med creme og syltetøj.

Fastelavnsboller med creme

(mere…)

Chokoladelagkage med store roser

Der er sket noget helt fantastisk. For et par weekender siden på en smuk bakketop i Sverige stillede min søde kæreste mig et helt særligt spørgsmål… og vi skal giftes til næste sommer!

Jeg er lykkelig og spændt! Og hvordan kan man fejre det bedre end med en kæmpe chokoladebombe pyntet med de fineste roser af smørcreme? Her er i hvert fald bryllupstemning!

Chokoladekage med roser

(mere…)

Smoothie bowl med blåbær

Hvis du som jeg godt kan lide at starte dagen med et morgenmåltid, der giver god energi og kan holde dig kørende i formiddagstimerne, vil du elske denne smoothie bowl!

Jeg opdagede smoothie bowls da jeg rejste i Australien for nogle år siden og det er også blevet et populært fænomen i USA, hvor man kan få lækre smoothie bowls med alverdens smage på de fleste caféer. Især i San Francisco er de et kæmpe hit og jeg skovlede dem i mig da jeg besøgte min veninde, som bor der, sidste sommer.

Du behøver dog ikke tage til udlandet for at få smoothie bowls. Du kan nemt lave dine egne smoothie bowls derhjemme – det kræver blot en god blender.

Smoothie bowl med blåbær fra Bageglad.dk (mere…)