0 kommentarer
Pestohjerter
Skal du have gæster og mangler en hurtig snack? Disse pestohjerter består kun af to ingredienser og er lynhurtige at lave.
Pestohjerterne skal blot foldes og så en tur i ovnen. Smør pesto på to plader butterdej og fold hver side tre gange. Skær de foldede plader ud i stykker på cirka 2 cm.
Placer hvert stykke på bagepapir på en bageplade og pres dem lidt ned, så de ligner hjerter.
Pestohjerter
Mængde: 12 stykker
INGREDIENSER
- 2 plader butterdej
- 4 spiseske pesto med soltørrede tomater
FREMGANGSMÅDE
- Rul to butterdejsplader ud så tyndt som muligt. Smør et tyndt lag pesto på hver butterdejsplade.
- Fold butterdejspladerne tre gange mod midten fra hver side. Skær pladerne ud i stykker på 2 cms bredde.
- Sæt stykkerne på bagepapir på en bageplade med et par centimeters afstand mellem hver. Flad dem lidt ud så de ligner hjerter. Bag ved 200 grader i cirka 10 minutter.


























