Ravioli med ricotta og spinat
Ravioli er super lækkert, men supermarkedernes færdiglavede bliver rigtig hurtigt kedelige. Der er heldigvis mulighed for at lave dem selv!
Lav fyldet mens pastadejen er på køl. Det er bare at blande ricottaosten med spinaten og tilsætte salt og peber efter smag.
Når dejen er kølet af skal den rulles tyndt ud. Man kan selvfølgelig bruge en pastamaskine, men vi brugte bare armkræfter og kagerulle. Dejen deles i to: den ene halvdel er til fyld, den anden er låg. Der lægges små klatter fyld på den ene side. Imellem klatterne duppes med vand og låget lægges på. Kør en finger mellem hver ravioli for at “lime” pastadejen sammen så du får små pakker.
Skær nu raviolierne ud med en kniv.
Raviolierne koges i saltet vand i 3-4 minutter og serveres med det samme.
- 40 g spinat
- 100 g ricotta
- ½ spiseske olie
- Skyl og tør spinaten og svits den så i olien. Bland spinaten med ricotta.
- Rul pastadejen tyndt ud. Skær den over så du har to dele. På den ene halvdel lægges små klatter af spinatfyldet. Pensl vand imellem hver klat. Læg nu den anden halvdel pastadej over den første, så den danner et låg. Kør fingeren langs revnerne mellem fyldet, så vandet limer de to pastaplader sammen. Skær raviolierne ud med en kniv.
- Kog raviolierne i 3-4 minutter i saltet vand. Server med det samme.



























