Risengrød

Jeg spiser glædeligt risengrød hele vinterhalvåret, toppet med kanelsukker og en smørklat. Min mor og jeg spiste altid risengrød, når vi var alene hjemme, da hverken min far eller søster er vilde med det, så det minder mig altid om vinterhygge og TV-aftener med min mor.

Risengrød med kanel, opskrift fra Bageglad

Risengrød er virkelig simpelt, men tager lidt tid at lave, så læs en god bog eller se TV imens du rører rundt! Mælk og ris skal nemlig koge indtil grøden får en tyk konsistens. Grøden er færdig når al mælken er trængt ind i grødrisene og du har en tyk grød tilbage.

Kanelsukkeret laves ved at blande kanel og sukker. Server risengrøden med kanelsukker og eventuelt en smørklat!

Risengrød kan også bruges til at lave risalamande.

Risengrød opskriftRisengrød med kanel

 

Risengrød opskrift

Mængde:: 2 personer
Udskriv

Ingredienser

  • 190 g grødris
  • liter mælk
  • 1 dl sukker
  • 2 tsk kanel
  • evt. smørklat

Fremgangsmåde

  1. Hæld grødris og mælk i en gryde og kog op ved høj varme. Når blandingen koger skrues ned og der røres ofte, så mælken ikke brænder på. Koger, indtil grøden får en tyk konsistens, cirka 40 minutter.
  2. Lav kanelsukker ved at blande sukker og kanel og røre rundt. Server evt. med smørklat!

 


22. december 2011 af Trine

Mere i samme kategori

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *


Del med en ven