Tærte med frisk frugt og vanillecreme

Tærte med frisk frugt og vanillecreme

  • 3-4 timer
  • Middel
Tærte med frisk frugt fra Bageglad

Nu er det i princippet officielt blevet efterår og det er ved at være sidste udkald for sommerbærrene, men jeg har lyst til at forlænge sommerstemningen så længe jeg kan, så i øjeblikket bruger jeg frisk frugt og især bær i alt hvad jeg kan komme til. Det gælder både mine smoothies til morgenmad og salaterne til aftensmad – og så selvfølgelig når jeg skal forkæle mig selv og mine nærmeste med en lækker dessert.

Her får I derfor opskriften på en nem tærte, som kan tilpasses alt efter sæsonens frugtudvalg.

Tærte med frisk frugt fra Bageglad

Tærter som disse kræver en hjemmelavet tærtedej. Mange er nervøse ved at kaste sig ud i at lave hjemmelavet tærtedej i stedet for at købe en færdig dej i supermarkedet, men jeg vil virkelig fraråde det, da smagen og konsistensen slet ikke kan sammenlignes.  Det er desuden langt billigere at lave dejen selv og virkelig nemt.

Det samme gælder kagecremen. Jeg ved, at mange køber færdig kagecreme, og jeg som er vokset op med alt mad lavet fra bunden kan kun undres ved det – for når man har smagt den ægte vare går man aldrig tilbage!

Frugttærte med creme

Denne tærte er toppet med frisk frugt. Her kan bruges mange forskellige slags frugt og den kan pyntes på mange måder. Tag for eksempel børnene med i køkkenet og pynt kagen sammen.

Tærte med frisk frugt og creme

Tærte med frisk frugt fra Bageglad

Opskrift: Tærte med frisk frugt og vanillecreme

Mængde:: 6 -8 personer
Udskriv

Ingredienser

Tærtebund:

  • 200 g hvedemel
  • 100 g smør (stuetemperatur)
  • 80 g flormelis
  • 1 æg

Pynt:

  • Dit valg af frisk frugt (f.eks. hindbær, blåbær, kiwi og jordbær)

Fremgangsmåde

Vanillecreme:

  1. Lav cremen efter anvisning i kagecreme opskriften og lad den køle helt af i køleskabet (mindst 1 time).

Tærtebund:

  1. Kom mel og flormelis i en stor skål og rør det sammen. Skær smørret i små stykker og kom det i skålen sammen med æg. Ælt dejen sammen med hænderne, til du får en smidig dej. Tilsæt lidt ekstra mel hvis den er for klistret. Stil mørdejen i køleskabet i 30 min.
  2. Tænd ovnen på 180 grader (alm. ovn) og smør et tærtefad med Ø22 cm. Drys lidt mel på bordpladen og rul tærtedejen ud eller pres tærtedejen ned i tærteformen med fingrene. Uanset fremgangsmåden skal du ende med en ensartet tærtebund som går helt op langs siderne på tærteformen.
  3. Læg et lille stykke bagepapir på midten af tærten og læg noget tungt, som kan tåle at gå i ovnen, ovenpå - f.eks. hvide bønner, ris eller keramiske tærtevægte. Dette sikrer, at midten af tærten ikke hæver når bunden bages uden fyld. Bag tærten i 7 minutter, fjern vægten, og bag den i yderligere 5-7 minutter, til den er gylden. Lad tærten køle helt af (mindst 30 min.)

Pynt:

  1. Skyl frugten og skær den ud som ønsket. Fyld den kolde kagecreme på den kolde tærte og pynt med frisk frugt.

Opskriftsnoter

Opbevar eventuelle rester i køleskabet.

 


4. september 2016 af Trine

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *


Del med en ven