Tebirkes

Tebirkes

  • 1-2 timer
  • Middel
Tebirkes opskrift fra Bageglad

Jeg arbejdede i en bager i gymnasietiden og selvom det var hårdt at møde klokken seks lørdag og søndag blev man belønnet med de lækreste, varme tebirkes friske fra ovnen. Tebirkes er absolut på top tre listen over lækkerier fra bageren og kan jeg bage dem selv er det endnu bedre!

Dette er en opskrift på nemme tebirkes af gærdej med remoncefyld og birkesdrys. Jeg kan ikke understrege hvor godt de smager – de skal bare prøves.

Tebirkes opskrift fra Bageglad

Disse tebirkes er ikke lavet af en weinerbrødsdej, men af en gærdej, hvilket gør dem meget hurtigere og nemmere at lave. Er du til søndagshygge bør du forkæle familien med disse vidundere fyldt med lækker remonce!

Smeltet smør og mælk røres sammen i en skål. Tilsæt resten af ingredienserne og ælt det sammen til en glat dej.

Rul dejen ud til en aflang firkant. Rør fyldet sammen og fordel det på midten af den aflange firkant af dej. Fold den ene side af dejen ind mod midten over remoncen. Fold så den anden side dej henover. Skær dejen ud til 12 tebirkes.

Tebirkes dejTebirkes dejFolde tebirkesTebirkes på bageplade

Lad tebirkesene hæve i en halv time. Pensl dem så med æg og drys birkes på. Bag tebirkesene ved 225 grader i 12-15 minutter til de er gyldne.

Bage tebirkes

Resultatet er disse superlækre friskbagte tebirkes, klar til morgenbordet. Remonce fyldet gør tebirkesene uimodståelige!

Hjemmelavede tebirkes

Tebirkes opskrift fra Bageglad

Tebirkes opskrift

Mængde:: 12 stk
Udskriv

Ingredienser

Tebirkes dej:

  • 100 g smør
  • 1 dl mælk
  • 50 g gær
  • 1/2 tsk salt
  • 1 tsk sukker
  • 1 æg
  • 350 g mel

Tebirkes fyld:

  • 50 g blødt smør
  • 50 g sukker
  • 1 tsk vanillesukker

Fremgangsmåde

  1. Smelt smørret og rør det sammen med mælk i en skål. Rør gær ud i smør-mælkeblandingen. Tilsæt salt, sukker, æg og mel og ælt det hele sammen til en glat dej.
  2. Rul dejen ud (dejen skal ikke hæve først) til en aflang firkant.
  3. Lav fyldet ved at mose smør, sukker og vanillesukker sammen til en remonce.
  4. Smør fyldet ud på midten af den aflange dejflade. Fold så dejen indover midten fra den ene side og så den anden side, så der bliver 3 lag. Skær ud til 12 stykker.
  5. Lad tebirkesene hæve i en halv times tid.
  6. Pensl tebirkes med æg. Drys birkes henover. Bag tebirkesene ved 225 grader almindelig ovn i 12-15 minutter. Lad dem køle af på en bagerist.

 


22. juni 2014 af Trine

Kommentarer (16)

  • Karin Svar

    Rigtig gode thebirkes. Kommer man lidt revet marcipan i fyldet, så bliver de til 5 stjerner. 😉😋

    25. juni 2018 at 09:28

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *


Del med en ven