Udskriv

Hindbær- og fersken lemonade opskrift

Mængde 1 liter

Ingredienser

Hindbær-fersken purée:

  • 2 ferskner
  • 50 g friske hindbær
  • 1 1/2 dl vand

Sirup:

  • 1/2 dl sukker
  • 1/2 dl vand

Til servering:

  • 8 dl vand
  • 1 1/2 dl friskpresset citronsaft (cirka 4 citroner)
  • isterninger
  • 25 g friske hindbær
  • 1 fersken
  • mynteblade (valgfrit)

Fremgangsmåde

  1. For at lave hindbær-fersken puréen, skær fersknerne ud i små stykker. Kom ferskenstykkerne, hindbær og vand i en blender og blend, til du har en tyk purée. Hæld puréen igennem en sigte så puréen sigtes ned i en skål og kernerne fjernes.
  2. Kom sukker og vand til siruppen i en lille gryde. Opvarm blandingen ved middelhøj varme indtil sukkeret smelter under omrøring. Lad det småkoge i 3 minutter indtil det tyknes. Fjern gryden fra varmen og lad siruppen køle lidt af.
  3. Til servering kommes vand, citronsaft og isterninger i en stor kande. Hæld den afkølede sirup og hindbær-fersken puréen i og rør, for at lave lemonaden. Skær den sidste fersken i små stykker. Tilsæt friske hindbær, ferskenstykker og evt. mynteblade til lemonaden til servering.