Udskriv
Gammeldags fastelavnsboller med creme fra Bageglad

Fastelavnsboller af weinerbrødsdej

Mængde 10 -12 stk

Ingredienser

Fastelavnsbolledej:

  • 1 dl lunken mælk
  • 25 g gær
  • 250 g mel
  • 175 g koldt smør
  • 1 1/2 tsk kardemomme
  • 1 spsk sukker
  • 1 æg

Glasur:

  • 4 dl flormelis
  • Lidt vand
  • 1 spsk kakao (valgfrit)

Fremgangsmåde

  1. Rør gær ud i den lunkne mælk i en lille skål og stil det til side.
  2. Kom mel i en stor skål og tilsæt det kolde smør, som er skåret i små stykker med en kniv. Smuldr smørret ind i melet med fingrene eller brug en dejblander. Tilsæt kardemomme og sukker. Tilsæt nu den lunkne mælk og gær samt ægget og ælt dejen sammen til du har en smidig og let klistret dej. Hvis den er så våd, at den hænger fast i fingrene, skal du tilsætte lidt mere mel, men pas på dejen ikke bliver for tør.

  3. Stil dejen til hævning i minimum 30 minutter.
  4. Lav imens vanillecremen som anvist i opskriften og stil den i køleskabet.
  5. Drys et tyndt lag mel på bordet og rul fastelavnsbolle dejen ud til en rektangulær firkant med en tykkelse på cirka 5-7 mm. Skær dejen over på midten på langs, og skær derefter hver af de fire firkanter ud til 2 eller 3 stykker, altefter om du ønsker 12 mellem eller 10 store fastelavnsboller.
  6. Fordel vanille cremen med en klat på midten af hver firkant.
  7. Fold nu kanterne op omkring cremen så der dannes en lille pakke af dej med cremen indeni. Tryk enderne godt sammen, så cremen ikke kan slippe ud. Vend bunden i vejret på hver dejpakke og læg den på en bageplade beklædt med bagepapir. Der kan være 6 stk på en bageplade ad gangen.
  8. Lad fastelavnsbollerne efterhæve i minimum 30 min.
  9. Bag fastelavnsbollerne ved 200 grader i 12-15 minutter, til de er gyldne. Lad dem køle helt af på en bagerist.
  10. Rør glasuren og pynt de kolde fastelavnsboller med glasur inden servering.