Udskriv
Lav din egen karamelpynt

Opskrift: Lav din egen karamelpynt

Ingredienser

Karamel:

  • 2 dl sukker
  • 1/4 tsk citronsaft
  • vand til pensling

Særligt udstyr:

  • Bagepensel

Fremgangsmåde

  1. Kom sukker og citronsaft i en tykbundet gryde. Kom vand i et glas med penslen og stil tæt ved gryden, så du nemt kan nå det.
  2. Tænd for gryden ved middelhøj varme og lad sukkerblandingen koge op. Undervejs skal du pensle med den våde pensel ned langs siderne af gryden for at fjerne eventuelle sukkerkorn, som sprøjter op, så de ikke karameliserer på siden af gryden.
  3. Lad karamellen koge hæftigt så der hele tiden er bobler ved middelhøj varme hele tiden. Sukkeret vil efter lidt tid begynde at skifte farve. Sørg for fortsat at pensle siderne med vand. Karamellen skal være fuldstændig gylden og tyk før den er klar. Afhængigt af din gryde og temperaturen kan det godt tage 15 minutters tid.
  4. Du kan teste at karamellen er klar ved at lægge en lille klat karamel på en hvid tallerken og tjekke, at den er mørk gylden og at den stivner hurtigt.
  5. Fjern gryden fra varmen og lav karamelmønstre på bagepapir ved hjælp af en lille teske. Du skal arbejde hurtigt, da karamellen hurtigt stivner.
  6. Lad karamelmønstrene stivne helt før de fjernes fra bagepapiret. Opbevar dem i en lufttæt boks.