Udskriv
Asiatiske kødboller opskrift fra Bageglad

Opskrift: Teriyaki kyllingekødboller med lynstegte grøntsager

Mængde: 4 personer

Ingredienser

Kødboller:

  • 450 g hakket kylling
  • 1/2 dl panko rasp
  • 2 æggeblommer
  • 1/2 tsk soja
  • 1 forårsløg
  • 1 fed hvidløg
  • 1/2 spsk friskrevet ingefær

Teriyaki sauce:

  • 2 spsk soya
  • 2 spsk brun farin
  • 1/2 tsk ingefærpulver
  • 1/2 tsk hvidløgspulver
  • 1 spsk honning
  • 1/2 spsk majsstivelse (f.eks. Maizena)

Lynstegte grøntsager:

  • 1 spsk vegetabilsk olie , f.eks. rapsolie
  • 1/2 tsk sesamolie
  • 200 g broccoli
  • 1 squash
  • 3 gulerødder
  • 1 tsk soya

Servering:

  • 1 spsk sesamfrø
  • evt. friskhakket forårsløg

Fremgangsmåde

Kødboller:

  1. Kom hakket kylling, panko rasp, æggeblommer og soya i en skål. Skyl forårsløget og hak det fint, kom det i skålen. Pres hvidløg og riv ingefærren groft, kom det i skålen. Ælt farsen sammen med fingrene, til alle ingredienserne er jævnt fordelt.
  2. Beklæd en bageplade med bagepapir. Tag klumper af fars og rul til små kødboller (cirka Ø3cm).Sæt kødbollerne på bagepapiret med lidt afstand imellem. Der bliver cirka 40 kødboller.
  3. Bag kødbollerne i ovnen ved 200 grader (alm. ovn) i 20-25 minutter, til de er gennemstegte.

Teriyaki sauce:

  1. Kom soya, brun farin, ingefærpulver, hvidløgspulver, honning og majsstivelse i en lille gryde og varm op ved middel varme under omrøring. Bring blandingen i kog og rør godt rundt indtil blandingen er tyknet til en tyk, men stadig flydende sauce, og fjern så straks gryden fra varmen.

Lynstegte grøntsager:

  1. Skyl broccolien grundigt og skær den ud i små buketter. Skyl squashen og skær den ud julienne. Skræl gulerødderne og skær også disse ud julienne.
  2. Opvarm den vegetabilske olie og sesamolie sammen i en wok eller på en stor pande. Svits broccoli og gulerødder til de har den konsistens du kan lide. Tilsæt squash til sidst, så den ikke bliver for blød.

Servering:

  1. Drys lidt sesamfrø og friskhakket forårsløg over kødbollerne (valgfrit). Hæld teriyakisaucen over kyllingekødbollerne og server sammen med grøntsagerne og evt. ris.