Udskriv
Gyoza opskrift - japanske dumplings

Gyoza (japanske stegte dumplings) opskrift

Mængde: 20 stk

Ingredienser

Gyoza fyld:

  • 150 g hakket svinekød
  • 2 forårsløg
  • 100 g champignons
  • 100 g spidskål
  • 1/2 tsk sesamolie
  • 1 fed hvidløg , presset
  • 1 tsk revet ingefær

Andre ingredienser:

  • 1 pakke (20 stk) gyoza papir, optøet
  • 1/2 dl vand til dampning
  • Olie til stegning
  • Soya til dipping

Fremgangsmåde

  1. Hak forårsløgene fint. Skær champignons og spidskål ud i små stykker. Ælt alle ingredienserne til gyozafyldet sammen i en skål.
  2. Fold gyoza ved at lægge en teske fyld på midten af et gyozapapir. Dyp en finger i vand og kør langs kanten af papiret. Fold papiret. Skab folder fra den ene ende til den anden. Sørg for, at der ingen huller er, hvor fyldet kan ryge ud. Gentag processen med alt gyozapapiret.
  3. Opbevar gyozaerne på køl indtil de skal steges, da de er bedst serveret varme. Opvarm olien i en sauterpande. Læg alle gyozaerne på panden i en cirkel, så de kan være der. Steg gyozaerne ved middelhøj varme indtil de er gyldenbrune i bunden.
  4. Hæld vandet i sauterpanden og læg låg på. Lad gyozaerne dampe i 2 minutter. Fjern låget og lad vandet fordampe. Lad gyozaerne dryppe af på et stykke køkkenrulle før servering.
  5. Servér med soya eller anden dippingsauce.

Opskriftsnoter

Tilpasset fra: Just One Cookbook