Udskriv
Græskarsuppe opskrift fra Bageglad

Græskar-gulerodsuppe opskrift

Mængde 2 personer

Ingredienser

  • 1/2 hokkaido græskar
  • 3 gulerødder
  • 1 løg
  • 1 fed hvidløg
  • 1/4 tsk ingefærpulver
  • 1/2 terning hønsebuillon
  • 1/2 terning grøntsagsbuillon
  • 5 dl vand (cirka)
  • Salt og peber
  • Olivenolie til stegning

Fremgangsmåde

  1. Skræl hokkaido græskaret og skær kødet ud i mellemstore stykker. Skræl gulerødderne og skær dem ud i mellemstore stykker. Skær løg og hvidløg ud i mindre stykker.
  2. Opvarm lidt olivenolie i en gryde og svits løg og hvidløg i et minuts tid. Tilsæt græskar og gulerødder og svits i yderligere 1 minut.
  3. Hæld nu vand i gryden, til det lige præcis dækker grøntsagerne (cirka 5 dl). Læg låg på gryden og lad suppen koge op.
  4. Kom buillon, ingefærpulver, salt og peber i gryden og lad suppen koge, til grøntsagerne er møre nok, til at kunne blendes (cirka 10-15 minutter).
  5. Blend suppen med en stavblender og smag til med salt og peber.

Opskriftsnoter

Hvis suppen skal være glutenfri skal der bruges glutenfri bouillon.