Chokolade cookies med chokolade stykker fra Bageglad
Udskriv

Chokolade cookies med chokoladestykker opskrift

Antal 16 stk

Ingredienser

  • 130 g smør ved stuetemperatur
  • 100 g sukker
  • 110 g rørsukker
  • 1 æg
  • 1 1/2 tsk vanilleessens
  • 175 g mel
  • 30 g kakao
  • 1/2 tsk natron
  • 100 g god mørk chokolade

Sådan gør du

  • Tænd ovnen på 180 grader. Dæk to bageplader med bagepapir.
  • Rør smør, sukker og rørsukker sammen - gerne på køkkenmaskine - til det er cremet og luftigt. Tilsæt æg og vanilleessens og rør i yderligere et minuts tid.
  • Rør mel, kakao og natron sammen i anden skål. Tilsæt nu de tørre ingredienser i de våde og rør det sammen på lav hastighed. Dejen bliver meget tyk og skal kun lige akkurat røres sammen.
  • Hak nu chokoladen i mellemstore stykker og rør det i dejen med en ske. Kom 1 spiseske dej i klatter på bagepapiret med god afstand imellem. Bag disse cookies i 10-12 minutter til de er puffet op og er tørre på toppen.
  • Lad dem køle af på bagepladen i fem minutter før de flyttes til en bagerist.

Noter

Tilpasset fra: Inspired Taste