Ingefær småkager med chokolade

Ingefær småkager med chokolade
 

  • 2-3 timer
  • Begynder
Ingefær småkager med chokolade fra Bageglad

Julehyggen har for alvor ramt min lille lejlighed på Frederiksberg med stearinlys, julepynt og hygge under et tæppe på sofaen. Selvom der også bliver hygget max på arbejdet med julemusik og gløgg ser jeg frem til to ugers juleferie fra på fredag, hvor jeg skal hjem til mine forældre og være hele julen.

I sidste uge delte vi 10 fantastiske julekager med jer. Uden at komme ind på den enorme mængde kage jeg allerede har indtaget i december måned (MEGET) vil jeg dele endnu en superlækker julekage med jer, nemlig opskriften på disse sprøde ingefær småkager med chokolade.

Ingefær småkager med chokolade fra Bageglad

Denne opskrift har en lidt speciel ingrediens, nemlig syltet ingefær. Dette var første gang jeg prøvede at bage med syltet ingefær og det blev super vellykket, så det vil jeg helt sikkert prøve igen.


Hvis du som jeg er glad for krydrede kager kan du sagtens bruge resten hvis du køber et glas syltet ingefær (fås i alle de store supermarkeder og står som regel sammen med de asiatiske varer) eller du kan sylte din ingefær selv.

Bortset fra indkøb af denne lidt eksotiske ingrediens er disse småkager supernemme at lave. Dejen æltes sammen og lægges på køl og kan derefter skæres ud i tynde småkager. Småkagerne bages i 8-10 minutter, til de er gyldne. Sørg for at holde øje med dem, det går lige pludselig hurtigt. Lad småkagerne køle af på en bagerist, så de bliver rigtig sprøde.

SmåkagerIngefær småkager

Så kan I ellers sætte tænderne i de sprøde ingefær småkager med chokolade til en kop krydret kakao.

Ingefær chokoladesmåkager

Ingefær småkager med chokolade fra Bageglad

Ingefær småkager med chokolade opskrift

Mængde:: 50 stk (cirka)
Udskriv

Ingredienser

  • 50 g god mørk chokolade
  • 30 g syltet ingefær
  • 150 g blødt smør
  • 1 æg
  • 100 g flormelis
  • 1 tsk vanillesukker
  • 275 g mel

Fremgangsmåde

  1. Hak den mørke chokolade. Riv det syltede ingefær fint på et rivejern.
  2. Pisk smør, æg og flormelis sammen i en skål. Tilsæt vanillesukker, mel, hakket chokolade og revet ingefær. Ælt det hele sammen til en småkagedej.
  3. Del dejen i to og rul den til pølser, pak den ind i plastikfilm og læg den i køleskabet i halvanden time.
  4. Tænd ovnen på 180 grader. Beklæd en eller flere bageplader med bagepapir.
  5. Skær småkager ud på cirka 4 cms tykkelse og læg dem på bagepladerne.
  6. Bag småkagerne i 8-10 minutter, til de er gyldne. Lad dem køle af på en bagerist. Gentag processen med alle småkagerne.

 


15. december 2014 af Trine Ingen kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *


×

Del med en ven