Kagecreme

Kagecreme
 

  • 0-1 time
  • Begynder
Kagecreme opskrift fra Bageglad

Kagecreme bruges i et hav af desserter, fra vandbakkelser til pandekager til tærter, som jeg er helt tosset med. Min mor har altid lavet kager, brød og desserter fra bunden – ikke noget med pulverkager eller franskbrød fra bageren – så derfor skal kagecremen selvfølgelig også være hjemmelavet.

Det tager virkelig ingen tid at lave og smager så meget bedre end færdigprodukterne. Ved at lave det selv kan du også selv dosere mængden af vanille, der kan variere fra dessert til dessert.

Kagecreme opskrift fra Bageglad

Ingredienserne røres sammen i en gryde og koger op. Når cremen begynder at boble får den en tyk konsistens.


Skal du bruge cremen i en dessert kan den laves i forvejen og opbevares i køleskabet med film over, så overfladen ikke størkner.

Kagecreme opskrift fra Bageglad

Kagecreme opskrift

Mængde:: 1 stor portion creme
Udskriv

Ingredienser

  • 3 æggeblommer
  • 1 helt æg
  • 3 spsk sukker
  • 3 tsk mel
  • 4 dl mælk
  • 1 tsk vanillesukker

Fremgangsmåde

  1. Pisk æggeblommerne og ægget med sukker og mel i en lille gryde. Opvarm blandingen ved middelhøj varme og tilsæt mælk lidt efter lidt mens du rører rundt.
  2. Når blandingen koger piskes hurtigt indtil blandingen har en tyk konsistens og cremen fjernes fra varmen med det samme. Rør vanillesukker i cremen.
  3. Opbevar cremen på køl med plastikfilm helt nede på cremen, så der ikke dannes skorpe.

Dette indlæg indeholder affiliate links.


27. marts 2012 af Trine 14 kommentarer

Kommentarer (14)

  • Louise Svar

    Hejsa 🙂
    Kan jeg lave cremen nu og så først bruge den imorgen aften så længe filmen er helt nede ved cremen?
    På forhånd tak!

    30. december 2018 at 18:05
    • Trine Svar

      Ja det kan du sagtens 🙂

      30. december 2018 at 19:46
      • Louise Svar

        Dejligt med et hurtigt svar 🙂
        har lige lavet cremen. Skal den køle lidt af før filmen kommer på eller er det lige meget?

        30. december 2018 at 21:00
        • Trine Svar

          Nej filmen skal bare på med det samme. Hvis den først køler af danner den nemlig lidt skind 🙂

          31. december 2018 at 00:01
    • Lene Svar

      Hvis man drysser lidt, ganske tyndt lag af sukker oven på den varme creme så danner den ikke skind. Lærte det trick af min mand for mange år siden. Jeg gør det også altid når der laves budding, frugt grød mm.
      I øvrigt en rigtig lækker creme selv om jeg desværre ikke kogte den længe nok så den blev for tynd, men nu har jeg så lært af det😊

      19. januar 2019 at 19:19
  • Trine Svar

    Super god creme, lækker smag.
    Jeg vil bare høre om man kan gøre den lidt tykkere i konsistensen og hvordan gør man så det??
    Den løb ud og blev ret “smattet” da jeg brugte den til en jordbærkage. Men smagen er så god, så vil gerne bruge den igen, hvis man kan gøre den tykkere i konsistensen.

    22. marts 2018 at 20:13
    • Trine Svar

      Hej Trine
      Det lyder ikke som om du har kogt kagecremen længe nok, hvis den ligefrem løber – når kagecremen koger skal du lade den boble indtil den tykner under omrøring. Jo længere du lader den koge, jo tykkere bliver cremen.

      22. marts 2018 at 20:15
      • Trine Svar

        Tusind tak for svar. Det vil jeg prøve næste gang. 👍🏻😁

        23. marts 2018 at 09:25
      • Fikret Svar

        Hvad har man gjort forkert hvis det er blevet rent skum?

        2. juni 2018 at 19:14
  • Anne-Grethe Svar


    God nem creme. Køber aldrig pose kagecreme mere 😉

    23. maj 2016 at 13:33
  • Berit Svar

    Hvad er forskellen på at bruge mel eller maizena?

    12. januar 2015 at 18:26
    • Trine Svar

      Hej Berit,
      Man kan også lave kagecreme med maizena men jeg ved ikke om mængden er den samme. Jeg laver det altid med mel.

      12. januar 2015 at 20:09
  • Lisa Bech Mathiassen Svar


    super nice man

    1. september 2014 at 14:51
  • Bindslev Svar

    Værsgo

    1. september 2012 at 13:01

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *


×

Del med en ven