Laks- og broccolitærte

Laks- og broccolitærte
 

  • 1-2 timer
  • Middel
Laks og broccolitærte opskrift fra Bageglad

Så forsvandt det gode vejr ligeså hurtigt som det kom og vinterjakken kom frem igen. Jeg tæller ned til vores kommende rejse til Sicilien hvor jeg skal mæske mig i lækker italiensk mad og snorkle dagen lang (den 29. juni!).  Indtil da må jeg nøjes med lækker mad herhjemme i hvad der føles som minusgrader.

Jeg eeelsker tærter, både desserttærter og madtærter. Og når man så kan bilde sig selv ind, at det må være sundt når tærten både indeholder grønt og fisk, så er det endnu bedre!

Laks og broccolitærte opskrift fra Bageglad

Jeg er egentlig ikke så vild med broccoli, men i tærter smager det virkelig godt, så det skal selvfølgelig i sammen med laksen. Fyldet skæres i stykker og kommes oven på tærtedejen. Fyldet dækkes herefter med æggeblandingen og til sidst toppes med lidt revet ost.


TærtebundTærtefyldTærte med ostLaksetærte

Så får du den sprøddeste, lækreste tærte du kan tænke dig. Velbekomme!

Tærte med laks og broccoli

Laks og broccolitærte opskrift fra Bageglad

Laks- og broccolitærte opskrift

Mængde:: 2 personer
Udskriv

Ingredienser

Tærtedej:

  • 125 g mel
  • 80 g koldt smør
  • 2 spsk koldt vand
  • ½ tsk salt

Æggemasse:

  • 4 æg
  • 2 dl mælk (cirka)
  • salt og peber

Tærtefyld:

  • 1 bundt broccoli
  • 2 stk laks
  • 1/2 pose revet ost (valgfrit)

Fremgangsmåde

  1. Smuldr smørret og melet sammen i en skål og ælt det til en dej sammen med vandet. Tilsæt salt. Pres dejen ud i en tærteform.
  2. Skyl broccolien og skær det ud i mindre stykker. Skær laksen ud i tern. Fordel fyldet i tærteformen.
  3. Rør æggemassen sammen i en skål og hæld det over fyldet. Æggemassen skal dække fyldet. Drys evt. meget revet ost og bag tærten ved 180 grader i 30-45 minutter til tærten er fast.

3. juni 2012 af Trine 3 kommentarer

Kommentarer (3)

  • Mir Svar

    Er det fersk laks? Vh M

    25. marts 2018 at 21:50
    • Trine Svar

      Hej Mie
      Ja det er det 🙂

      26. marts 2018 at 19:49
      • Mie Svar

        Tak Trine 😉 den kommer på påske bordet senere idag

        31. marts 2018 at 14:00

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *


×

Del med en ven