Mango is med kun 2 ingredienser

Mango is med kun 2 ingredienser
 

  • 4+ timer
  • Begynder
Mange is opskrift fra Bageglad

Min kæreste elsker mango og kan aldrig få nok af denne eksotiske frugt. Da hans absolutte yndlingsdessert er is besluttede jeg mig for at kombinere de to til en hjemmelavet mango is.

Udfordringen for mig her er, at jeg hverken tåler mælkeprodukter eller ejer en ismaskine, så der måtte kreativ tænkning til. Jeg har ofte set isopskrifter lavet af f.eks. frossen frugt og peanut butter, men kombien af peanuts of mango spiller ikke, så jeg besluttede mig for at bruge kokosmælk.

Det resulterede i en virkelig lækker cremet mangosorbet som kun består af 2 ingredienser!


Mange is opskrift fra Bageglad

Dette er et sundt og fedtfattigt alternativ til is, da isen kun består af frossen frugt og kokosmælk. Undgå dog at erstatte kokosmælken med light-udgaven, da det vil ødelægge konsistensen af isen.

Mangoen skæres i tern og fryses i minimum 4 timer. Den frosne frugt blendes sammen med kokosmælken, til der opnås en cremet konsistens. Den kan serveres straks med en softice agtig konsistens, men jeg fryser min yderligere i 30 minutter så den får den rigtige sorbet konsistens.

Server mango isen alene eller f.eks. i nogle hjemmelavede vafler.

Blende mango

Mange is opskrift fra Bageglad

Mango is opskrift med kun 2 ingredienser

Mængde:: 3 -4 personer
Udskriv

Ingredienser

  • 1 moden mango skåret i tern (cirka 150 g)
  • 3-4 spsk kokosmælk

Fremgangsmåde

  1. Læg mangostykkerne i en pose eller bakke og frys dem i minimum 4 timer.
  2. Kom de frosne mangotern i en food processor sammen med kokosmælken og blend, til det får en cremet konsistens.
  3. Server straks som softice konsistens eller frys igen i 30 minutter og server som sorbet.

 


4. oktober 2015 af Trine Ingen kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *


×

Del med en ven