Nytårsdessert med mousse

Nytårsdessert med mousse
 

  • 4+ timer
  • Øvet
Nytårsdessert med chokolademousse

Godt Nytår til alle derude! En anelse forsinket, jeg ved det godt, men første del af januar har været travl. Jeg er kommet tilbage til virkeligheden efter at have tilbragt et halvt år i Australien, så jeg er startet på arbejde igen og påbegyndt mit speciale til mit studium.

I skal dog have glæde af den superlækre nytårskage, der blev kreeret til Nytårsaften. Nytårsdesserten i år bestod af en brownie bund med ikke mindre end TO lag mousse – hindbærmousse og chokolademousse. Toppen af værket blev en sommerfugl af chokolade.

Dette er en god dessertbombe som vil mætte de fleste. Jeg valgte at udstikke mine kager som blomster, men enhver udstikker kan bruges, den skal bare være ret høj så den når op over kagen og de to lag mousse.


Desserten skal laves i god tid, da kagen skal have tid til at køle af og mousserne skal nå at stivne helt. Optimalt skal desserten påbegyndes dagen før den skal serveres. Først laves brownien efter vores brownie opskrift. Lad kagen køle helt af.

Derefter laves hindbærmoussen ved at koge hindbær med sukker og husblas og derefter røre det sammen med flødeskum.

Moussen fordeles i et jævnt lag over den afkølede brownie og glattes helt ud. Lad moussen stivne i køleskabet i minimum to timer, optimalt natten over.

BrowniebundHindbærmousse

Derefter laves chokolademoussen. Smeltet chokolade røres sammen med æggeblommer og blandingen røres sammen med flødeskum.

Chokolademoussen fordeles oven på hindbærmoussen i et jævnt og glat lag. Lad chokolademoussen stivne i køleskabet i minimum to timer.

Røre chokolademousseChokolademousse lag

For at lave chokoladepynten til oven på kagen tempereres chokoladen og kommes i et kræmmerhus eller sprøjtepose med en lille tyl med rundt hul. Kom små stykker bagepapir oven på en skabelon og tegn med chokoladen. Hvis du vil lave en sommerfugl med bøjede vinger kommes bagepapiret ind i et glas, så vingerne bøjes når chokoladen stivner. Disse sommerfugle er inspireret af Mette Blomsterberg.

Sprøjte chokoladepyntChokoladesommerfugl

Når chokolademoussen er stivnet skal kagerne udstikkes. Sørg for at udstikkeren er høj nok! Udstik kagerne én ad gangen. Pres udstikkeren i kagen og skær rundt om med et kniv, så du forsigtigt kan løfte kagen op mens udstikkeren stadig er på kagen. Fjern den overskydende kage. Pres nu meget forsigtigt kagerne op ad udstikkeren – du må KUN presse på bunden af kagen. Pas på ikke at røre ved hindbær- og chokolademoussen.

Udstikke chokoladekagerChokolademousse kager

Skrab langs kagernes kanter for at fjerne krummer og eventuelt mousse som er smattet ud. Pynt kagerne med chokoladepynten og drys eventuelt med lidt bladguld.

Chokoladedrys topNytårsdessert med mousse

Så er der serveret nytårskager!

Se flere af vores opskrifter på nytårsdesserter.

Nytårsdessert med chokolademousse

Nytårsdessert med mousse opskrift

Mængde:: 6 stk
Udskriv

Ingredienser

Brownie bund:

Hindbærmousse:

  • 200 g frosne hindbær
  • 1/2 liter piskefløde*
  • 3 spsk sukker
  • 2 blade husblas

Chokolademousse

Pynt:

Fremgangsmåde

Brownie bund:

  1. Bag dobbeltportion af vores brownies i en form på cirka 20 x 25 cm. Formen skal blot være stor nok til, at du kan udstikke 6 kager med din udstikker. Lad kagen køle helt af i formen.

Hindbærmousse:

  1. Læg husblassen i blød i en skål koldt vand i cirka 10 minutter. Kom en lille smule vand i bunden af en lille gryde. Kom de frosne hindbær og sukker i gryden. Lad hindbærrene koge op under omrøring og lad dem så småkoge i cirka 2 minutter. Fjern gryden fra blusset. Blend hindbærrene med en stavblender. Hæld hindbærsaucen tilbage i gryden og sæt den på blusset, men uden at tænde. Tilsæt nu husblas og rør, indtil husblassen er smeltet. Hæld hindbærsaucen i en skål og stil den i køleskabet.
  2. Pisk fløden til flødeskum. Den skal ikke være alt for stiv, da du også rører, når hindbærsaucen skal tilsættes. Når hindbærsaucen er kølet af til nogenlunde samme temperatur som flødeskummet hældes cirka en tredjedel af hindbærsaucen i flødeskummet under omrøring. Rør forsigtigt rundt uden at slå luften ud af flødeskummet. Tilsæt lidt efter lidt resten af hindbærsaucen. Pas på, at hindbærmoussen ikke skiller! Hvis den skiller, må du starte forfra. Når moussen er rørt helt sammen fordeles den på den afkølede brownie bund i et jævnt og glat lag. Stil kagen i køleskabet i minimum 2 timer - optimalt natten over.

Chokolademousse:

  1. Pisk fløden til flødeskum og stil den i køleskabet - flødeskummen skal ikke være for stiv. Hak chokoladen groft og smelt 150 g af den over vandbad. Pisk imens æggeblommerne og sukkeret sammen til en luftig æggesnaps.
  2. Kom de sidste 40 g chokolade i en skål. Hæld den smeltede chokolade oveni og rør rundt, til al chokoladen er smeltet.
  3. Rør den smeltede chokolade i æggesnapsen. Vend nu forsigtigt flødeskummet i chokolade-æggeblandingen og rør forsigtigt, til chokoladen er helt fordelt i chokolademoussen.
  4. Fordel chokolademoussen i et jævnt og glat lag oven på den nu stive hindbærmousse. Stil kagen i køleskabet i minimum 2 timer før kagerne udstikkes.

Pynt:

  1. Smelt og temperér 150 g mørk chokolade til chokoladesommerfuglene. Hæld chokoladen i et kræmmerhus eller sprøjtepose med en lille rund tyl. Tegn på et lille stykke bagepapir oven på mønsteret. Kom bagepapiret med chokoladen i et glas, så sommerfuglens vinger bøjer når chokoladen stivner. Gentag processen til du har seks sommerfugle. Det er en god idé at lave et par ekstra, hvis vingerne knækker!
  2. Udstik nu forsigtigt den første kage. Skær omkring udstikkeren med en skarp kniv og løft kagestykket op, så du kan arbejde med det. Fjern det overskydende kage og skub nu forsigtigt kagen op af udstikkeren - sørg for, kun at trykke i bunden af kagen og ikke røre moussen!
  3. Brug en lille kniv eller spatel til at fjerne krummer eller smattet mousse fra kagen, så siderne er pæne. Gentag processen med de sidste 5 kager.
  4. Pynt kagen med sommerfugle og drys evt. med lidt bladguld. Godt Nytår!

Opskriftsnoter

*Hvis du som jeg ikke tåler mælkeprodukter kan du lave hindbærmoussen med vegansk- eller soyapiskefløde. Du skal blot nøjes med at tilsætte 1 spsk sukker i stedet for 3 spsk. Bonus er, at moussen så ikke kan skille!

 

 

Indlægget indeholder affiliate links


14. januar 2014 af Trine 92 kommentarer

Kommentarer (92)

  • Elin Svar

    Spændende og indbydende opskrift.
    Jeg skal igang med at lave desserten til nytårsaften (10 personer).
    Det ser fantastisk flot ud med blomsterudstikkeren, men kunne godt være besværlig at løsne.
    Da der er flere, der skriver, at de har problemer med at få kagemoussen ud af udstikkeren, ville jeg vælge en cylinderformet udstikker og forer stikkeren med de dér plastikholdere som kan løsnes fra siden.
    Så vil jeg mene, at det vil være nice and easy at få det til at lykkes og se fint ud.
    Godt nytår.

    27. december 2015 at 15:26
  • Marie Svar

    Jeg overvejer at lave denne dessert til nytår, men kan man i stedet for at udstikke kagerne, skære den ud i stykker, så der ikke er så meget spildkage? Vi bliver ca. 15-20 stykker, så det er vidst lidt omstændigt ellers!

    28. november 2015 at 11:23
    • Trine Svar

      Hej Marie. Ja det kan du sagtens, du skal bare sikre at den er stivnet ordentligt først – uanset om du skærer eller udstikker den 🙂

      28. november 2015 at 16:01
  • Maria Svar

    Hej har lavet denne nogle gange før og altid med fint resultat.. Nu har jeg så en kage på køl men kan se at chokolade moussen slet ikke har sat sig overhovedet, selvom den har været på køl 3 timer.. Kan jeg redde det på nogen måde eller må jeg bare lade denne kage nøjes med 1 lag mousse.. Tror ikke på den sætter sig til i morgen.. Hilsen Maria

    30. september 2015 at 21:14
  • Britt Lorenzen Svar

    Jeg har lavet desserten et par gange, altid med et godt resultat. Jeg følger opskriften, og bruger 2 dage, inden det endelige resultat er klar til gæsternes kræsne ganer….

    18. september 2015 at 18:32
  • Helle Svar

    heJ,

    Lyder som en rigtig lækker dessert, skal helt sikkert prøves…
    Jeg tænker bare om Jeg kan stikke dem ud, evt. Om formiddAgen, hvor dessereten først skal bruges om aftenen?? Bare for at spare lidt tid, når gæsterne er ankommet.

    3. maj 2015 at 14:44
    • Trine Svar

      Hej Helle
      Ja det kan du sagtens, stil dem blot på køl bagefter. God fornøjelse

      3. maj 2015 at 18:31
  • Tenna Svar

    Har du brugt hasselnødder i brownieopskriften til at lave denne nytårsdessert med mousse? 🙂

    6. marts 2015 at 03:01
    • Trine Svar

      Hej Tenna
      Nej det gjorde jeg ikke, men jeg laver også meget sjældent brownies med hasselnødder da jeg faktisk ikke er så vild med dem. Men man ville sagtens kunne komme hasselnødder i, jeg ville dog hakke dem groft så det ikke er for store bider til den bløde mousse.

      6. marts 2015 at 07:35
  • Anja Svar

    Hej,

    Jeg skal lave noget lignende til i morgen. Hvor høj bliver anretningen?
    Jeg er elendig til at lave pyntechokolade 🙂 Og gider ikke engang at prøve 🙂 Hvad kunne man ellers pynte, så den ikke står og ser “kedelig” ud? Jeg tænkte på at drysse med chokoladespåner…..

    Mvh Anja

    27. februar 2015 at 10:17
    • Trine Svar

      Hej Anja
      Højden kommer an på hvor stor en form du laver lagene i. Med den form jeg brugte blev kagerne omkring 7 cm høje.
      Du bør tilpasse højden efter højden på din udstikker. Så kan du regulere mængden af kage/mousse eller bruge en større/mindre form.

      Hvis du ikke har lyst til at kaste dig ud i at lave chokoladepynt selv, kan du drysse med frysetørrede hindbær og chokoladespåner. Sweet Addiction laver flotte karamel/chokoladespåner og frysetørrede hindbær i god kvalitet.
      God fornøjelse!

      27. februar 2015 at 10:20
      • Anja Svar

        Tak for svar

        27. februar 2015 at 10:57
      • Anja Svar

        Tak for svar

        27. februar 2015 at 10:58
      • Anja Svar

        Tak for svar

        27. februar 2015 at 10:59
      • Anja Svar

        Tak for svar

        27. februar 2015 at 11:01
  • Ann Svar


    Fantastisk dessert. Super opskrift. Jeg fulgte den nøje med forbehold for forskel på formstørrelse. Bunden og mousse’rne var lige i skabet og de udstukkede kager blev helt perfekte. tak :-).

    1. januar 2015 at 14:46
  • Majken Svar

    Hej,

    Jeg har lige lavet desserten og fulgt opskriften til punkt og prikke. Den smager fantastisk men det blev ikke godt da jeg skulle udstikkeren til kagerne. Mousserne er for bløde og falder sammen, når kagen skal ud af formen.

    Er der nogen der har oplevet det samme og har forslag til, hvad der er gået galt.

    Hilsen Majken

    31. december 2014 at 16:16
    • Henriette Svar


      Hej
      Jeg oplevede det samme. Jeg kunne ikke udstikke stykkerne, da selv blomsterbergs høje udstikkere var for lave og brownien for hård (kunne ikke befri dem fra udstikkerne). Jeg endte med at skære stykkerne ud, men de blev ikke fine, da chokolade moussen var alt for blød. Skulle der have været stivelse i den eller evt. mindre fløde?
      Men de smagte dejligt også selvom stykkerne var alt for store 🙂

      1. januar 2015 at 10:24
    • Dorthe Svar

      Havde nogenlunde samme udfordring her. Kagen var for høj i forhold til udstikkeren og bunden var dejlig “sej”/hård, men god

      1. januar 2015 at 14:01
      • Dorthe Svar

        Øv…. Den tog ikke al teksten med

        Så kort version:
        Lækker dessert, smager fantastisk
        For høj i forhold til udstikkerne (evt mindre mousse)
        Moussen holdte fint formen her
        Måtte skære kagerne fri med kniv og skubbe kagerne ud fra bunden
        Pas på med at lave til mange, det kan tage lang tid at skære dem fri

        Vil klart lave den igen, da den smager fantastisk

        1. januar 2015 at 14:09
  • Karoline (ノ◕ω◕)ノ Svar

    Jeg er ved at bage den nu (den står i køleskabet til i morgen hvor jeg skal lave chokomoussen) og jeg er utroligt spænt på hvad pigerne siger til den.

    Jeg bager den i en lidt mindre spingform, og regner med at servere den som lagkage stykker.
    Jeg fil regnet mig frem til den rigtige mængde brownie dej jeg skulle lave, lidt matematik husker man vel stadig, men jeg laver fuld mouser opskrift og tager bare noget fra til serverings glas i stedet.

    Men jeg syntes dog der er meget spild på denne opkrift hvis man laver den med udstikkere, hvad gjorde du med alt det overskydige kage der var tilbage efter udstiknimg? Smed du det bare ud?

    31. december 2014 at 02:22

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *


×

Del med en ven