Udskriv
Mosaiko - chokolade hasselnød kage

Kiksekage

Denne lækre kiksekage med Digestive og hasselnødder er en ordentlig chokoladebombe, som er rigtig nem at lave. Det er en no-bake kiksekage, som mætter mange munde.

Ret Dessert
Køkken Tysk
Samlet tid 4 timer 10 minutter
Mængde: 8 -10 personer

Ingredienser

  • 250 g usaltet smør
  • 2 pasteuriserede æggehvider
  • 1 knivspids salt
  • 35 g + 165 g flormelis
  • 3 spsk kakao
  • 1 tsk vanillesukker
  • 2 pasteuriserede æggeblommer
  • 225 g Digestive kiks
  • 75 g hele hasselnødder

Fremgangsmåde

  1. Smelt smørret og stil det til side, så det kan køle af.
  2. Kom æggehviderne og salt i en skål og pisk æggehviderne med en elpisker til de er hvide og relativt stive. Tilsæt 35 g flormelis og fortsæt piskningen, indtil æggehviderne er helt stive - de er færdige når du kan vende bunden i vejret på skålen uden at æggehviderne falder ud).
  3. Kom det smeltede smør i en skål med 165 g flormelis, kakao og vanillesukker og rør det sammen. Tilsæt æggeblommerne og pisk det hele sammen.
  4. Tilsæt så de stive æggehvider og rør dem forsigtigt i kakaoblandingen, uden at slå luften ud af dem.
  5. Knus Digestive kiksene groft. Tilsæt Digestive kiks og hele hasselnødder til dejen og vend dem rundt, uden at slå luften ud af æggehviderne.
  6. Beklæd en form, f.eks. en brødform, med plastikfilm og fordel dejen i. Glat dejen ud med en spatel eller bagsiden af en ske, så den er helt jævnt fordelt.
  7. Stil formen i fryseren i minimum 2 timer.
  8. Vend chokoladekagen ud på et spækbræt, så bunden bliver til toppen, og pil plastikfilmen af. Skær chokoladekagen ud i tynde skiver og server straks.

Opskriftsnoter

Opbevar chokoladekagen i fryseren.

Tilpasset fra MyGreekDish