Udskriv
Hvid gløgg med hyldeblomst og citrus

Hvid gløgg med hyldeblomst og citrus

Mængde: 2 personer

Ingredienser

Gløgg ekstrakt:

  • 1/2 dl rørsukker
  • 1/2 dl vand
  • 1 hel kanelstang
  • 1/2 vanillestang
  • 3 kardemommefrø
  • Fintrevet skal fra 1 økologisk citron
  • Fintrevet skal fra 1 økologisk appelsin
  • 2 dl hyldeblomst saft

Hvid gløgg:

  • 1/2 flaske hvidvin
  • 1/2 - 1 dl hvid rom
  • Lyse rosiner
  • Mandelsplitter

Fremgangsmåde

Gløgg ekstrakt:

  1. Kom alle ingredienserne til gløgg ekstrakten i en lille gryde og lad det koge op. Lad det småsimre i 20 minutter under låg.

  2. Sigt gløgg ekstrakten gennem en fin si.

Gløgg:

  1. Kom gløgg ekstrakten i en gryde. Tilsæt hvidvin, hvid rom, lyse rosiner og mandelsplitter og varm gløggen op til lige under kogepunktet. Den må ikke koge, for så fordamper alkohollen. Server straks.

Opskriftsnoter

Gløgg ekstrakten kan hældes på en lille lufttæt flaske og opbevares i køleskabet i op til 14 dage.