Chokolade og karamel tærte fra Bageglad
Udskriv

Tærte med chokolade og saltkaramel

Antal 4 personer

Ingredienser

Tærtedej:

  • 50 g koldt smør
  • 40 g flormelis
  • 1 knivspids salt
  • 100-110 g mel
  • 15 g mandelmel
  • 1/2 pisket æg (25 g)

Chokoladefyld:

Saltkaramel:

  • 100 g sukker
  • 40 g smør
  • 1/2 dl piskefløde
  • 1 tsk groft salt

Pynt:

Sådan gør du

Tærtedej:

  • Hak smørret til små stykker og kom det i en stor skål. Tilsæt flormelis, salt, mel, mandelmel og saml dejen til en mørdej med det piskede æg. Du skal ælte indtil du får en helt glat dej - tilsæt eventuelt en lille smule mere mel hvis dejen er klistret.
  • Rul dejen ud til en aflang firkant som passer til tærteformen med en kagerulle imellem to stykker bagepapir. Kom dejen i køleskabet i 1 time.
  • Tænd ovnen på 175 grader (alm. ovn). Fjern bagepapiret fra den kolde tærtedej og pres den forsigtigt ned i tærteformen, så den går helt ned i kanterne. Prik lidt huller i bunden med en gaffel.
  • Bag tærten ved i 20-25 minutter indtil den er gylden og har sluppet i kanterne. Lad tærten køle lidt af og lav imens chokoladefyldet.

Chokoladefyld:

  • Hak den mørke chokolade groft og kom den i en skål. Kom piskefløden i en lille gryde og lad den varme op til kogepunktet. Hæld den over den hakkede chokolade og lad det stå i 5 minutter. Rør så i chokoladen med et piskeris indtil den er smeltet helt ud i chokoladen. Tilsæt æggeblommen og rør det godt sammen.
  • Hæld chokoladefyldet i tærten op til 5 mm fra kanten. Der vil muligvis være lidt tilovers.
  • Bag tærten ved 175 grader i 15 minutter og lad den så køle lidt af. Lav imens saltkaramellen.

Saltkaramel:

  • Kom sukkeret i en mellemstor gryde. Mål smør og piskefløde og stil det klar ved komfuret. Opvarm sukkeret ved middelhøj varme indtil det begynder at smelte. Ryst gryden indimellem så sukkeret blandes og ikke brænder. Lad sukkeret koge indtil det brunes og ryst gryden ofte så det brunes jævnt. Når alt sukkeret er smeltet og er blevet gyldenbrunt tilsættes smørret. Rør smørret helt sammen med karamellen med en grydeske indtil det er helt smeltet. Tilsæt piskefløden langsomt og rør rundt imens det bobler i 1 minut. Fjern karamellen fra varmen og rør salt i. Lad karamellen køle af i gryden i 15 minutters tid.
  • Hæld saltkaramellen oven på chokoladefyldet helt op til kanten og stil tærten i køleskabet i minimum 2 timer.

Pynt:

  • Hak den mørke chokolade og smelt 2/3 af den i mikroovnen (husk at røre indimellem så det ikke brænder på). Rør så den resterende 1/3 af chokoladen i indtil det smelter.
  • Kom chokoladen i en sprøjtepose med en lille rund tyl (eller klip et lillebitte hul) og sprøjt striber på din tærte. Pynt med lidt groft salt.
  • Stil kagen i køleskabet indtil den skal serveres.