Asiatisk lynstegt tun forret opskrift fra Bageglad
Udskriv

Asiatisk lynstegt tun

Få en fantastisk smagsoplevelse med denne asiatiske salat med lynstegt tun vendt i sesam, sprød salat og lækre dressinger. En perfekt forret med fisk.
Ret Forret
Køkken Japansk
Samlet tid 40 minutter
Antal 4 personer
Forfatter Jamie Oliver

Ingredienser

Sesamdressing:

  • 50 g sesamfrø
  • 3 spsk riseddike
  • 2 spsk sojasauce
  • 2 tsk sukker
  • 3 spsk sesamolie

Ingefærdressing:

  • 2 cm frisk ingefær
  • 1 tsk soja
  • saften fra 1/2 citron
  • 1 tsk sesamolie

Anretning:

  • 400 g friske tunbøffer
  • 3 spsk sesamfrø
  • rapsolie til stegning
  • 100 g blandet grøn salat
  • 1 forårsløg
  • 1 frisk chili
  • frisk koriander valgfrit

Sådan gør du

Sesamdressing:

  • Rist sesamfrøene på en tør pande indtil de begynder at snakke på panden (sige 'pop'). Kom de ristede sesamfrø i en morder og knus dem.
  • Rør riseddike, sojasauce og sukker sammen i en anden skål. Tilsæt de knuste sesamfrø og sesamolie og rør det hele sammen. Tilsæt evt. lidt vand hvis puréen er for tyk.

Ingefærdressing:

  • Skræl ingefær og riv det. Kom det i en skål sammen med sojasauce, sesamolie og citronsaft.

Anretning:

  • Skyl salaten og lad den dryppe af. Tag et stort fad og læg salaten som bund på fadet.
  • Vend tunbøfferne i sesamfrø på alle flader. Opvarm rapsolien på en pande så den er meget varm. Læg tunbøfferne på panden og steg dem på hver side i 45-60 sekunder på hver side (afhængigt af tykkelsen). De skal være rå indeni.
  • Fjern tunbøfferne fra den varme pande og læg dem på et skærebræt. Skær tunbøfferne ud i 1-2 cm tykke skiver og læg dem på salatbunden.
  • Hak forårsløget groft. Skær chilien ud i tynde skiver.
  • Drys dressingen over tunen. Pynt med frisk chili, forårsløg og evt. koriander.
  • Server med sesamdressing til.