Hjemmelavet æblemos opskrift fra Bageglad
Udskriv

Æblemos med kanel og vanille

Antal 5 dl (cirka)

Ingredienser

  • 4 æbler
  • 2 1/2 dl vand
  • 1 tsk kanel
  • 1 1/2 tsk vanillesukker

Sådan gør du

  • Skyl æblerne og skær dem i både, enten med eller uden skræl. Kom æblebådene i en lille gryde med vandet og lad det koge op. Kom så låg på gryden og skru lidt ned, så æblerne koger. Lad dem koge i 5 minutter og tilsæt så kanel og vanillesukker. Lad dem koge i yderligere 5 minutter, til æblerne er helt bløde.
  • Smag æblemosen til, evt. med lidt mere vanillesukker eller kanel. Blend æblemosen med en stavblender.

Noter

Opbevar æblemosen i et lufttæt glas i max 2 uger.