Riv skallen af en halv lime fint. Pres limesaften fra en halv lime ved hjælp af en citronpresser. Rør limeskallen og limesaften sammen i en lille skål.
Ælt limesaften ind i marcipanen. Hvis din marcipan er meget klistret kan du tilsætte en lille smule flormelis.
Form limemarcipanen til små påskeæg. Stil påskeæggene i køleskabet i 30 minutter inden de overtrækkes.
Temperer den hvide chokolade. Dyp hvert påskeæg i hvid chokolade og fisk dem op med en dyppegaffel. Lad dem størkne på en bagerist eller bagepapir.
Smelt citrus chokoladen til den er helt flydende uden klumper. Kom citrus chokoladen i en lille sprøjtepose eller kornet og klip et lille hul som svarer til den tykkelse striber, du vil sprøjte. Sprøjt striber på påskeæggene i hurtige bevægelser, så de bliver lige.