Udskriv

Sådan tempererer man chokolade

Ingredienser

  • Ønsket mængde chokolade (det er lettest at temperere 200+ gram ad gangen)

Sådan gør du

  • Del den ønskede chokolademængde i to portioner, hvor den ene udgør 2/3 af chokoladen, den anden 1/3.
  • Kom den store portion chokolade i en skål der tåler mikroovn og smelt den i 30 sekunder. Rør rundt. Smelt den i yderligere 20 sekunder. Rør rundt igen.
  • Smelt den nu i 5-10 sekunders intervaller med omrøring imellem, indtil chokoladen når en temperatur mellem 45-50 grader (måles med et sukkertermometer). VIGTIGT: Chokoladen må ikke overstige 50 grader!*
  • Fjern skålen fra mikroovnen. Rør den resterende lille mængde usmeltede chokolade i den smeltede chokolade i en håndfuld af gangen, så det smelter helt. Tjek temperaturen efter hver håndfuld er rørt ud. Gentag processen indtil chokoladen når den rigtige temperatur (se temperaturer nedenfor). Chokoladen er nu tempereret.

Noter

*Hvis chokoladen overstiger 50 grader er du nødt til at lade chokoladen stivne helt før den kan bruges igen. Det er derfor lettere at starte forfra med en ny portion chokolade.
Sluttemperatur for chokolade:
Mørk chokolade: 30-32 grader
Lys chokolade: 28-32 grader
Hvid chokolade: 27-31 grader