Påskeæg med marcipan, hindbær og hasselnødder

Påskeæg med marcipan, hindbær og hasselnødder

  • 1-2 timer
  • Middel
Påskeæg med marcipan, hindbær og hasselnødder

Vi er ret vilde med hjemmelavet påskeæg og konfekt. Det er super hyggeligt at lave påskeæg sammen med familien, som vi gør hvert år, og man får hurtigt lavet en stor portion, som man kan dele ud af til påskefrokosterne.

Her følger opskriften på lækre marcipan påskeæg overtrukket med chokolade og pyntet med frysetørrede hindbær og hakkede hasselnødder.

Påskeæg med marcipan, hindbær og hasselnødder

Begynd med at rulle marcipanen til små kugler eller små påskeæg og hak hasselnødderne til små stykker.


Du opnår det bedste og flotteste resultat hvis du tempererer chokoladen. Forbered din arbejdsplads: klargør et stykke bagepapir til at sætte de færdige påskeæg på og hav frysetørrede hindbær og hakkede hasselnødder klar til at drysse på påskeæggene.

Dyp hvert påskeæg i den tempererede mørke chokolade og fisk dem op med en dyppegaffel. Sæt dem på bagepapiret. Pynt dem straks med enten frysetørrede hindbær eller hakkede hasselnødder. Gentag processen med alle påskeæggene.

Resultatet er lækre marcipan påskeæg med hindbær- og hasselnød pynt.

Hindbær påskeæg

Påskeæg med marcipan, hindbær og hasselnødder

Marcipan påskeæg med hindbær og nødder opskrift

Mængde:: 8 -10 påskeæg
Udskriv

Ingredienser

  • 250 g marcipan
  • 100 g god mørk chokolade
  • Frysetørrede hindbær til pynt
  • Hakkede hasselnødder til pynt

Fremgangsmåde

  1. Hak hasselnødderne til små stykker. Tril marcipanen til små kugler eller påskeæg.
  2. Temperer chokoladen og dyp påskeæggene i chokoladen. Fisk påskeæggene op med en dyppegaffel.
  3. Placer de overtrukne påskeæg på bagepapir og drys frysetørrede hindbær eller hakkede hasselnødder på med det samme, inden chokoladen størkner.

30. april 2012 af Mette

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *


×

Del med en ven