Hjemmelavet pasta

Hjemmelavet pasta

  • 0-1 time
  • Begynder

Hjemmelavet pasta er virkelig nemt at lave og smager helt fantastisk. Det er desuden praktisk at lave pasta fra bunden hvis du skal forme eller fylde pasta, for eksempel til ravioli. Hjemmelavet pasta kan også bruges i lasagne og lignende, eller man kan køre det igennem en pastamaskine og lave bredbåndet pasta.

Her følger en opskrift på nem hjemmelavet pasta.

Hjemmelavet pasta opskrift

Pastadejen skal laves i lidt god tid, da den skal stå i køleskabet i en halv time inden den rulles ud.


Pastadejen kan rulles ud ved håndkraft eller på en pastamaskine. Sørg for at have god plads og en del mel på bordet. Rul så pastaen ud. Løft pastaen indimellem for at sikre, at den ikke hænger fast i bordet.

Kog eller brug pastaen som du ville bruge frisk købepasta.

Hjemmelavet pasta opskrift

Mængde:: 4 personer
Udskriv

Ingredienser

  • 2 æg
  • 1/4 tsk salt
  • 1/2 spsk olie
  • 1/2 dl durummel
  • 1 1/2 dl hvedemel

Fremgangsmåde

  1. Pisk æggene med salt og olie. Tilsæt de to slags mel og ælt godt, til du får en ensartet dej.
  2. Pak dejen ind i plastikfilm og kom den i køleskabet i en halv time. Rul derefter pastadejen tyndt ud på et melet bord.

 


28. september 2012 af Trine

Kommentarer (2)

  • Gitte Svar

    Kan dette laves uden brug af durummel?

    20. april 2013 at 23:17
    • Trine Svar

      Hej Gitte,
      Jeg har ikke prøvet at lave pasta kun med lyst hvedemel. Men du kan erstatte begge slags mel med speltmel, som giver en rigtig lækker pasta. Så bruger du 2-3 dl speltmel i stedet.

      21. april 2013 at 09:30

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *


×

Del med en ven