Hvidløgsbrød

Hvidløgsbrød er en hurtig og nem forret, snack eller tilbehør til hovedretten. De er supernemme at lave og kræver blot hvidløg, flute og olie.

Hvidløgsbrød

Naturligvis smager hvidløgsbrødene bedst, hvis det er et lækkert flute. Jeg kan godt lide ciabatta og man kan få nogle udemærkede færdigbagte ciabattabrød i supermarkederne. Man pensler blot olie på brøddene og krydrer dem. Derefter bages de igen med hvidløg på. Er man ikke til hvidløg kan man i stedet for olie komme smør, salt og peber på brøddene og undlade hvidløget.

Hvidløgsflute

Hvidløgsbrød
Mængde: 6 stk
 

INGREDIENSER
  • ½ lækkert flute, fx ciabatta
  • ½-1 fed hvidløg
  • 2 spiseske olivenolie
  • salt og peber

FREMGANGSMÅDE
  1. Opvarm ovnen til 225 grader. Skær brødet i skiver med en tykkelse på 1 cm. Pensl skiverne med olie og drys med salt og peber. Sæt brødene i ovnen i ca. 9 minutter.
  2. Pres hvidløget og drys det over skiverne. Sæt brødene ind i ovnen igen i 2 minutter. Server straks.