Jordbærkage med creme og chokolade

Jordbærkage med creme og chokolade

  • 4+ timer
  • Øvet
Jordbærkage opskrift fra Bageglad

Nu har vi haft en skøn uge med solskin og jeg kan næsten ikke vente til det bliver rigtig sommer, så jeg kan sidde ude og grille og gå lange ture i godt vejr.

For mig er der intet der symboliserer dansk sommer mere end jordbær. At man så kan kombinere disse med mazarin, creme og chokolade resulterer i en af mine yndlingskager, nemlig jordbærkage!

Dette er en superlækker opskrift på jordbærkage, lavet helt fra bunden. Jeg advarer: det er en tung fætter der mætter mange munde!

Jordbærkage opskrift fra Bageglad

I min verden er en rigtig jordbærkage lavet af en mørdej med mazarinfyld. Den skal selvfølgelig overtrækkes med mørk chokolade og derefter fyldes med creme og jordbær.

TærtebundChokolade bundBund med cremeJordbærkage

Jeg er personligt ikke vild med ribsgelé, som man får det på jordbærkager man køber hos bageren, men dette kan man selvfølgelig også lave selv. Det er meget nemt: man smelter blot lidt ribsgelé ved svag varme i en lille gryde (det må ikke koge) og fordeler det oven på jordbærrene.

Jeg er i jordbærhimlen når jeg tager et bid af denne fantastiske jordbærkage! Velbekomme!

Jordbærkage med creme

Jordbærkage opskrift fra Bageglad

Jordbærkage opskrift med creme og chokolade

Mængde:: 1 tærte på 23 cm
Udskriv

Ingredienser

Tærtefyld:

  • 150 g blødt smør
  • 150 g sukker
  • 150 g groftrevet marcipan
  • 1 æg

Kagecreme:

Andet:

  • 150 g god mørk chokolade
  • 500 g jordbær i skiver

Fremgangsmåde

  1. Lav mørdejen efter anvisning i opskriften og stil den i køleskabet i en times tid.
  2. Rør ingredienserne til fyldet sammen.
  3. Smør et tærteform på cirka 23 cm i diameter. Rul mørdejen tyndt ud og læg den i tærteformen. Fordel fyldet i et jævnt lag oven på mørdejen. Bag tærten ved 200 grader almindelig ovn i cirka 20 minutter, til den er færdigbagt og har fået en pæn farve. Lad tærten køle helt af.
  4. Lav imens kagecremen efter opskriften og stil den i køleskabet til køl. Pisk derefter piskefløden til flødeskum og rør det i kagecremen, så du får en let flødecreme.
  5. Smelt to tredjedele af chokoladen i mikroovnen - husk at røre rundt undervejs og hold øje med, at det ikke brænder på! Rør den sidste tredjedel chokolade i den smeltede chokolade og rør rundt, til alt chokoladen er smeltet. Pensl nu den smeltede chokolade på den afkølede tærte og lad det stivne.
  6. Fordel flødecremen på tærten. Pynt med jordbærskiverne.

 


27. april 2015 af Trine

Kommentarer (2)

  • Louise Svar

    Hej piger 🙂

    Jeg er i fuld gang med to styks af denne lækre (ser den ud til) jordbærkage.

    Nu har jeg lige taget den ene ud af ovnen, og fyldet er meget flydende, vil det sætte sig til en fast kage når den er kølet af?

    Super blog 🙂

    Mvh. Louise.

    27. april 2016 at 15:35
    • Trine Svar

      Hej Louise!
      Fyldet bør ikke være flydende – det skal være fast og gyldent, omend det vil stivne helt når kagen er kølet helt af.
      Er du sikker på at du har husket alle ingredienserne? Og bagt kagen længe nok?

      27. april 2016 at 15:42

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *


Del med en ven