Kyllingefrikadeller

Share on Facebook28Pin on Pinterest105Tweet about this on TwitterEmail to someone

Japansk mad, avancerede hovedretter og italienske retter er fantastiske, men i ny og næ kan jeg nu også godt lide god gammeldags dansk mad. Frikadeller og nye kartofler – what’s not to like?

Jeg kan dog hurtigt blive træt af svinekød, især fordi det er favoritretten i kantinen på mit arbejde, så kyllingefrikadeller er blevet et hit. Det er også nemt at smugle revne grøntsager i, der er med til at give dem smag og gøre dem lidt sundere.

Kyllingefrikadeller opskrift fra Bageglad

Frikadellefarsen indeholder løg og revne grøntsager. Kyllingefrikadeller er et godt alternativ til almindelige frikadeller med svinekød da de ikke er lige så tunge og fede.

Hjemme hos os er der stor diskussion om hvordan frikadeller skal steges – min kærestes mormor steger nemlig altid frikadeller på tre sider så det foretrækker han, mens jeg foretrækker at stege dem på to sider, så de er nemmere at flække til en rugbrødsmad. Denne gang styrede jeg frikadellepanden og fik min vilje ;-)

Kyllingefrikadeller opskrift fra Bageglad

Udskriv

Kyllingefrikadeller

Ingredienser

  • 450 g hakket kyllingekød
  • 1 æg
  • 1 løg
  • 2 spsk mel
  • 2 spsk havregryn
  • 1 dl mælk
  • salt og peber
  • fintrevne grøntsager (valgfrit, fx 1 gulerod eller 1/4 squash)

Fremgangsmåde

  1. Riv eller hak løget og rør det i det hakkede kyllingekød i en skål. Tilsæt mel, havregryn og æg. Riv en gulerod eller et stykke squash (valgfrit) og rør det i sammen med mælk, salt og peber.
  2. Kom 1 stor spsk frikadellefars på panden og steg alle frikadellerne i 5-6 minutter per side.

 

12 kommentarer

    1. Nej, nej – hæld blot 750 gram rå baconskiver direkte i frikadellefarsen. Jeg har med fordel også tilføjet 25 gram ekstra salt. Fremhæver virkelig smagsnuancerne

  1. Har lavet disse mange gange. De er virkelig gode. Meget bedre end alm frikadeller. Skal lave dobbelt portion idag til gæster og har opdaget jeg ikke har æg. Kan de undlaDes? Skal de erstattes af noget andet?

    1. Hej Camilla
      Godt at høre, at du kan lide opskriften. Jeg kan også bedre lide disse kyllingefrikadeller end almindelige frikadeller.
      Æg binder farsen og de andre ingredienser sammen. Du kan dog erstatte æg med hørfrøslim, hvis du har nogle hørfro – se hvordan her: http://www.bageglad.dk/erstat-aeg-med-horfro/
      Ellers er du nok nødt til at få købt nogle æg. God fornøjelse :-)

  2. Hej.her en kommentar til kyllingefrikadeller.
    Jeg synes ikke det er en god ide med spinat.
    Tænk hvis du skal varme frikadellerne dagen efter! Det er vist ikke så
    sundt med spinat.
    Nej ser du? jeg har en super opskrift hvor der kommer små stykker
    røget bacon i farsen. Det smager bare så godt.
    prøv det!!
    Hilsen og velbekomme
    Jette

  3. God opskrift!
    Valgte at rive en lille gulerod og et par buketter broccoli sammen med de revne løg. Gav en super frisk – og sprødhed!

  4. Mine forslag til kyllingefrikadeller må gerne offentliggøres Det er en god ide at der er bacon i farsen.
    De smager rigtig godt.
    Hilsen Jette

  5. Tak for opskriften på kyllingefrikadeller.
    Skal stege dem til min 70 års fødselsdag, havde en opskrift, men pist er den væk.
    Jeg synes det er den samme som den er er beskrevet her,men der var vist små baconstykker i farsen,
    men det kan jeg jo bare komme i, men det er jo ikke nødvendigt.
    Jeg bruger den opskrift, jeg har fået her.
    Tusinde tak, nu skal jeg ikke lede mere.
    mvh Jette

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *