Alle, Påske, Slik og chokolade, Søde sager

Lakrids påskeæg

Vi er tidligt i gang med påskehyggen herhjemme i år. Vi er nemlig så heldige, at der venter os en uges fantastisk dykkerferie i Thailand i påsken! Jeg glæder mig utroligt meget til sol, varme og havvand oven på den grå vinter, men jeg vil dog ikke undvære påsketraditionerne.

Min kollega og jeg lavede sammen en portion af disse superlækre lakrids påskeæg til arbejdet. De består af lakridsmarcipan overtrukket af en god mørk chokolade, drysset med lakrids granulat.

Lakrids påskeæg opskrift fra Bageglad.dk

Disse påskeæg med lakrids er rigtig nemme at lave. Marcipan æltes med lakridspulver og lakridssirup. Mængden kan varieres efter smag, dog pas på med at lave det for kraftigt da smagen tager til når marcipanen trækker. Marcipanen formes så til påskeæg i den størrelse, du ønsker.

Lakrids påskeæggene skal så overtrækkes. Her kan det betale sig at købe en mørk chokolade af høj kvalitet. Det er enormt vigtigt, at chokoladen tempereres. Ellers vil du få en mat og sej overflade på dine påskeæg. Hvis du tempererer chokoladen får påskeæggene det rigtige knæk og bliver blanke. Læs vores guide til chokolade temperering, hvis du ikke har prøvet det før.

Lakrids marcipan påskeæg med chokolade fra Bageglad.dk

Vi dryssede vores påskeæg med lidt lakridsgranulat. Pynt dem lige som du ønsker!

Se flere af vores gode opskrifter til påske.

Påskeæg med lakrids marcipan

0 fra 0 stemmer
Udskriv

Lakrids påskeæg opskrift

Mængde: 12 stk (cirka)

Ingredienser

  • 200 g marcipan
  • 2-3 tsk lakridssirup
  • 1 tsk lakridspulver
  • 150 g god mørk chokolade
  • lakridsgranulat til pynt (valgfrit)

Fremgangsmåde

  1. Ælt lakridssirup og lakridspulver ind i marcipanen til det er jævnt fordelt. Mængden af lakridssirup doseres efter hvor kraftig lakridssmag du ønsker. Bemærk at lakridssmagen forstærkes når marcipanen har trukket.
  2. Form lakridsmarcipanen til små påskeæg. Vi lavede 12 stk ud af denne portion.
  3. Smelt og temperer den mørke chokolade. Følg eventuelt vores guide til chokoladetemperering. Dyp hvert påskeæg i mørk chokolade på en chokoladegaffel og bank den overskydende chokolade af, så du får et jævnt lag.
  4. Sæt påskeægget på en rist, drys evt. med lidt lakridsgranulat og lad chokoladen stivne helt. Gentag processen med alle påskeæggene.

Opskriftsnoter

Opbevar påskeæggene i en lufttæt boks et køligt sted (men ikke i køleskabet, det er for koldt).

 

Share on Facebook9Pin on Pinterest3Tweet about this on TwitterEmail to someone

Om bloggen

Mette & Trine

Vi er to søstre fra København der på denne blog deler vores oplevelser med mad, kager og desserter. Mette er biolog med en særlig passion for kagedekoration. Trine er digital konsulent og elsker mere end alt andet at servere lækker mad og desserter for dem hun holder af. Læs mere

FÅ SENESTE OPSKRIFTER DIREKTE I DIN INBOX