Langtidsstegt andesteg

Langtidsstegt andesteg

  • 4+ timer
  • Øvet
Langtidsstegt and til juleaften

Ja, vi kommer ikke uden om det: vi skal have andesteg Juleaften! I vores familie spiser vi kun and Juleaften, ikke flæskesteg, og jeg er stor fan. Min søster og jeg dropper som regel frokosten Juleaftensdag så vi har plads til ekstra meget and, brune kartofler og sovs.

I år bliver vi 6 personer til Juleaften og vi har købt to solide ænder på 3600 kg stykket. Det er lige i overkanten, men nu er Mette jo gravid (læs: grovæder) og det er altid godt at have rester til frokosten næste dag. Vores ænder skal langtidssteges så kødet bliver helt mørt og man undgår, at ænderne bliver tørre. Denne opskrift beskriver hvordan vi laver langtidsstegt andesteg til Jul.

Langtidsstegt and til juleaften

Begynd med at gnubbe anden med salt og peber. Placer anden i en opvarmet ovn på en rist med en bageplade nedenunder med vand i. Det er vigtigt, at vandet ikke tørrer ud – hold øje med det. Her i vandet kan lægges nogle grøntsager, for eksempel et løg og en gulerod, da det giver lidt mere smag til saucen.

Andestegen skal langtidssteges i minimum 6 timer for det optimale resultat. Efter 4 timer skal andestegen vendes og steges på den anden side. Resultatet er den perfekte møre andesteg.

Langtidsstegt and til juleaften

 

Langtidsstegt and til juleaften

Langtidsstegt and opskrift

Mængde:: 4 personer
Udskriv

Ingredienser

  • 1 and
  • 2 æbler
  • 1/2 pose svesker
  • 1 liter vand
  • 1 løg (valgfrit)
  • 1 gulerod (valgfrit)
  • salt og peber

Fremgangsmåde

  1. Opvarm ovnen til 130 grader.
  2. Begynd med at gnubbe anden med salt og peber indvendigt og udvendigt.
  3. Skræl æblerne og skær dem i små stykker. Kom æblestykkerne og sveskerne ind i anden.
  4. Fyld vand i en bradepande og placer denne med en rist over inden i ovnen. Har du hals og lever fra anden kan dette lægges i vandet. Du kan også lægge en gulerod og et løg i vandet for at give mere smag til vandet, som kan bruges til sauce.
  5. Placer andestegen på risten med brystsiden nedad. Steg anden i ovnen i 4 timer.
  6. Vend nu anden og steg den i yderligere 2 timer. Stik i låret for at tjekke, om den er gennemstegt - der vil løbe klar væske ud når anden er færdig.
  7. Gem vandet fra stegningen og si det, så du kan bruge det til sauce.

 


22. december 2012 af Trine

Kommentarer (3)

  • annette Svar

    Hej så er jeg her igen – ser der er skrevet 3600 gram sorry min fejl …..men hvad hvis den kun vejer 3000 gram, hvor længe skal den så have.

    24. oktober 2018 at 19:43
    • Trine Svar

      Hej Anette
      Jeg vil gætte på cirka 5 timer til en and på 3000 gram, men vi holder øje ved at stikke en kødmel i låret for at tjekke saften – den er færdig når saften der siver ud ikke længere er blodig.

      Man kan med fordel lave anden om morgenen. Så kan man i ro og fred sikre, at den får tilpas tid i ovnen, skære den i stykker og lige varme/grille den i ovnen inden servering. Så har man også bedre tid til tilbehøret og hygge!

      25. oktober 2018 at 13:38
  • annette Svar

    Den and der er brugt i opskriften…….hvor meget vejer den

    24. oktober 2018 at 19:39

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *


Del med en ven