Onigiri til madpakken

Onigiri til madpakken

  • 0-1 time
  • Middel
Onigiri opskrift fra Bageglad

Onigiri er den japanske version af sandwichen: ris formet omkring forskelligt fyld og ofte viklet i tang. De mætter utroligt meget og er derfor perfekte at have med i madpakken.

Onigiri opskrift fra Bageglad

Traditionelt onigirifyld er syltet blomme, saltet laks, eller diverse seafood, men du kan i princippet bruge hvad som helst, bare det ikke er for vandet. Et krav er dog at du er i besiddelse af sushiris – almindelige løse, parboiled eller jasminris kan ikke bruges da de simpelthen ikke klistrer nok. Sushiris kan købes hos asiatiske købmænd eller i store supermarkeder.

Til denne portion kogte jeg nogle forskellige grøntsager og kørte dem igennem en hakler, hvorefter jeg blandede dem med de kogte ris.

Uanset hvilket fyld du vælger er fremgangsmåden den samme: kog sushirisene og lad dem køle lidt af. Bland dem derefter med det ønskede fyld. Mens risene stadig er halvvarme skal onigirierne formes.

Find en skål eller kop i den størrelse, du vil have din færdige onigiri skal være. Klip et stykke plastikfilm større end skålen og læg ned i skålen så det rører bunden. Drys lidt vand og salt i skålen med fingrene. Fyld ris op i skålen og pres dem sammen nede i skålen med bagsiden af en ske. Saml plastikken omkring risene og pres risblandingen sammen. Sno plastikken så du får en stram lille pakke af ris. Form onigirien til en trekant med hænderne.

Skal du have onigiri med på madpakken kan du lade dem være i plastikken og blot sætte dem i køleskabet. Når risene køler af klistrer risene sammen, så man kan bide af onigirierne. Skal de serveres med det samme bør du lade dem køle af ved stuetemperatur før servering.

Onigiri opskrift fra Bageglad

Onigiri opskrift med grøntsager

Mængde:: 5 stk
Udskriv

Ingredienser

  • 2 dl sushiris
  • 1 håndfuld ærter
  • 1 håndfuld majs
  • 1 gulerod skåret i små stykker
  • 1 spiseske hakket spinat
  • Lidt salt

Fremgangsmåde

  1. Kog sushirisene efter anvisningerne på pakken. Lad dem køle lidt af. Kog imens ærter, majs og gulerod i et par minutter. Hæld vandet fra og kør grøntsagerne igennem en hakler, så de reduceres til små stykker. Rør grøntsagerne sammen med risene.
  2. Kom plastikfilm i en skål på den størrelse, onigirierne skal være. Drys lidt vand og salt i bunden af plastikken. Fyld skålen op med grøntsagsris og pres dem ned og sammen med bagsiden af en ske.
  3. Fold plastikken op omkring risene så der dannes en kugle og sno plastikken rundt så al luft lukkes ude. Form nu onigirien til en trekant med hænderne.
  4. Gentag med resten af risene. Opbevar onigirierne i køleskabet.

Opskriftsnoter

Tilpasset fra: Just Hungry


12. marts 2012 af Trine

Kommentarer (4)

  • anne lilholt Svar

    Kan du komme med nogle eksempler på onigiri med andet end grøntsager? 🙂

    21. oktober 2014 at 12:04
    • Trine Svar

      Hej Anne
      Onigiri kan laves med kød på flere måder, for eksempel indpakket i kød eller med hakket kød i selve onigirien, oftest oksekød 🙂

      21. oktober 2014 at 13:21
  • Klaud Svar

    Jeg er sikker på at man istedet for sushiris kan bruge grødris. Min kone er halvt japaner og vi spiser grødris til al den japanske mad vi laver. Grødris og sushiris er samme type ris, korte og runde. Og billigere.

    29. august 2013 at 14:53
    • Mette Svar

      Hej! Tak for din kommentar. Det var en god ide, den må afprøves næste gang vi laver onigiri!

      30. august 2013 at 11:07

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *


Del med en ven