Spelt pizzadej

Spelt pizzadej

  • 0-1 time
  • Begynder
Spelt pizzadej

I aften er jeg færdig med eksamenerne for denne gang – YES! Det skal fejres hele weekenden med vennerne uden dårlig samvittighed over, at man burde sidde og læse til eksamen. Det bliver skønt!

Jeg har i øvrigt nu været på FODMAP diæt i næsten 2 uger. Jeg kan endnu ikke mærke forskel, men har læst mig til, at det kan tage længere for nogle at reagere på den – så mon ikke det gælder mig. Det er faktisk ikke så besværligt når jeg spiser hjemme, men det er godt nok lidt bøvlet når man besøger venner, er til fredagsbar på arbejdet eller på kursus. Men jeg overlever nok i 6 uger!

Jeg er blevet en haj til at bage med speltmel. Det smager faktisk bedre end hvedemel – man kan rent faktisk smage noget! Det koster selvfølgelig også lidt mere, men køber man stort ind når der er tilbud går det stadig på SU budgettet.

Denne pizzadej med speltmel er himmelsk! Pizzaen får en helt fantastisk sprød skorpe og mætter dobbelt så meget som en pizza bagt med hvedemel. Mine forældre er også begyndt at lave pizzadej af speltmel da de som jeg synes, at pizzabunden bliver meget sprødere og lækrere.

Jeg har brugt sigtet speltmel til denne pizzadej, men du kan også sagtens bruge almindeligt, grovere speltmel for en grovere pizzadej.

Spelt pizzadej

Spelt pizzadej opskrift

Mængde:: 1 stor pizza
Udskriv

Ingredienser

  • 25 g gær
  • 1 1/2 dl lunkent vand
  • 3/4 spsk olie
  • 1 tsk salt
  • 4-5 dl sigtet speltmel

Fremgangsmåde

  1. Rør gær ud i det lunkne vand. Kom olie og salt i. Tilsæt nu mel lidt efter lidt imens der æltes til du får en glat, smidig dej som ikke er klistret.
  2. Lad dejen hæve i en halv time før den rulles ud.

 


18. januar 2013 af Trine

Kommentarer (15)

  • Nuka jørgensen Svar

    Første gang jeg skal bage pizzabund med speltmel ( har lavet boller med melet).
    Vil høre om jeg ikke kan stille dejen i køleskabet om formiddagen og først bage senere på dagen. Tager dejen skade af det?

    13. december 2017 at 12:46
    • Trine Svar

      Hej Nuka
      Det kan du sagtens – så kan du nøjes med at bruge 10-15 gram gær. God fornøjelse 🙂

      13. december 2017 at 14:31
  • Ole Overgaard Svar

    LIDL had altid speltmel, både fin og grov, til en 10’er pr kilo…..

    31. juli 2014 at 11:19
    • Trine Svar

      Tak for tippet Ole!

      31. juli 2014 at 14:50
  • Carina Dühr Svar

    Super duper lækker pizzabund 🙂 vores ovn kan gi’ ekstra undervarme, så den fik til at starte med 20 min ved 200 gr. og yderligere 5 min ved 275 gr. .-) den blev SÅ crispy og knasende 🙂 Slut med købepizzaer!!!

    God weekend 🙂
    Hilsen Carina

    10. maj 2014 at 18:44
  • Jeanett Heller Svar

    Min datter på 14 år er lige startet på FODMAP diæten som et nyt forsøg pga 8 år med mavesmerter. Jeg har et spørgsmål til Mozellella osten. Skiver I fra en frisk mozzeralla eller køber I den revne? – Der er skummetmælkspulver i sidstnævnte……

    7. marts 2014 at 09:07
    • Trine Svar

      Hej Jeanett,
      Jeg er ikke længere på FODMAP diæten da den ikke hjalp mig, men jeg er allergisk over for mælkeprotein så jeg holder mig generelt fra ost. Jeg kan så tilfældigvis godt tåle revet mozzerella, den i de gule poser. Men det må man prøve sig frem med…

      7. marts 2014 at 09:16
  • Trine Svar

    Hej 🙂
    Er lige startet på FODMAP diæten, og har afprøvet jeres opskrift i dag. Før i tiden bagte jeg altid pizza med normalt hvedemel, og fik ondt i maven efterfølgende. I dag har jeg det bare helt fint efter maden med denne pizza.. Og så smager den jo bare fantastisk 😀
    Tak for en dejlig opskrift. Må prøve nogle flere af jeres opskrifter.
    Hilsen Trine

    23. august 2013 at 18:39
    • Trine Svar

      Hej Trine,
      Dejligt at høre, at du har succes med diæten indtil videre. Husk dog at holde igen med speltmel, da der er gluten i, og du muligvis kan reagere på dette 🙂 Held og lykke!

      24. august 2013 at 03:19
  • kirsten Svar

    Hej..

    Hvor længe skal pizzaen være i ovnen og hvor mange grader skal ovnen være på ?

    Hilsen Kirsten

    30. april 2013 at 09:03
    • Trine Svar

      Hej Kirsten,
      Hvis du bruger almindelig ovn skal den bages ved 200 grader i cirka 20 minutter (eller til osten er smeltet).
      Hvis du bruger varmluft skal den stå på 180 grader og pizzaen skal have kortere tid.

      30. april 2013 at 14:32
  • Christina Andersen Svar

    Dejligt at se der er FODMAP opskrifter, jeg følger selv diæten og det har været en succes for min mave. I aften vil jeg prøve jeres pizzadej med spelt. Fandt ud af i dag at Lidl sælger speltmel til omkring 10 kr. for 1 kg.
    Har i prøvet at lave chokoladekage med spelt? og hvordan var det? Jeg er lidt nervøs med at gå igang, da jeg endnu ikke har de store erfaringer med at bage med spelt.

    2. marts 2013 at 17:06
    • Trine Svar

      Hej Christina,
      Dejligt at høre at du har succes med FODMAP diæten! Jeg har desværre ikke selv haft nogen virkning af det, men forsøger mig nu med FODMAP diæt minus spelt for at se, om det mon skulle hjælpe.
      Jeg har bagt både kager, boller og brød med speltmel. Det opfører sig lidt anderledes end hvedemel, så man skal lige vænne sig til at bage med det. Fx hæver det ikke lige så meget, men jeg synes forskellen ses mere i brød end i kager.
      Når jeg har bagt kager med speltmel har jeg kommet samme mængde speltmel i, som mængden af hvedemel angivet i opskriften. Det er endnu ikke lykkes mig at bage en dårlig kage, så jeg tror at kager er ret tilgivende hvad angår “mel-skifte” 🙂
      Hvis du vil være 100% sikker på at kagen bliver en succes, kan du bage disse chokolademuffins UDEN mel: http://www.bageglad.dk/chokolade-muffins-uden-mel-sukker-og-smor/

      3. marts 2013 at 09:42
  • Alex R. Berg Svar

    Det ser lækkert ud. Det undrer mig at fodmap diætten tillader spelt, da det virker til at diæten ellers undgår gluten. Vi bager med en melblanding helt uden korn. Det er noget sværere at få et godt resultat, specielt hjælper det at tilsætte frøskaller (‘HUSK’ så vidt jeg husker).

    18. januar 2013 at 22:37
    • Trine Svar

      Ja det er rigtigt. Men FODMAP diæten findes i et hav af varianter – nogle udelukker gluten totalt. I det forsøg Herlev Hospital kører med må man godt spise spelt, men man kan så overveje at prøve at droppe det hvis man ingen resultater får. Monash University hvor diæten er opfundet kører i øjeblikket en masse tests på forskellige speltprodukter, så mon ikke man får mere info om det snart?

      19. januar 2013 at 11:32

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *


Del med en ven