Speltboller med gulerod og squash

Speltboller med gulerod og squash

  • 1-2 timer
  • Middel
Opskrift på speltboller med gulerod

Jeg forsøger at skære ned på mængden af hvede jeg indtager, da jeg er en smule intollerant, så derfor har jeg kastet mig ud i at bage med andre typer mel. Jeg har prøvet mig frem med forskellige slags men er blevet særligt glad for, at bage med speltmel.

Det kræver lidt øvelse at bage gode speltboller, da speltmel opfører sig anderledes end hvedemel – det hæver mindre og binder vand bedre. Til gengæld indeholder speltmel flere fibre, vitaminer og mineraler og har et lavere glutenindhold.

Efterhånden som jeg er blevet bedre til at bage med spelt besluttede jeg mig for at lave nogle lækre sandwichboller. I disse speltboller tilsatte jeg havregryn, hørfrø, boghvedeflager, gulerødder og squash. Grøntsagerne er med til at gøre speltbollerne fugtige. Speltboller tørrer nemlig hurtigt ud og bliver kedelige hvis de ligger i nogle dage.


Jeg æltede dejen på min røremaskine og lod den ellers stå i en time til den hævede til dobbelt størrelse. Så formede jeg sandwichboller og bagte speltbollerne i cirka 25 minutter.

Bage speltbollerOpskrift på speltboller

Bollerne er supergode til frokost, da der er meget gods i dem og jeg blev mere end mæt af én bolle med pålæg. De bliver dog som sagt hurtigt lidt kedelige da de er lavet på speltmel, så hvis man bager en større portion er det en god idé at fryse dem. Læg bollerne på køkkenbordet når de skal tø op, så tager det kun halvanden times tid og speltbollerne vil være lige så lækre som friskbagte.

Speltboller opskrift fra Bageglad

 

Opskrift på speltboller med gulerod

Speltboller opskrift med gulerod og squash

Mængde:: 10 store boller
Udskriv

Ingredienser

  • 50 g gær
  • 6 dl lunkent vand
  • 2 dl havregryn
  • 2 dl boghvedeflager
  • 1/2 dl hørfrø
  • 1 1/2 tsk salt
  • 1 tsk sukker
  • 1 spsk olie
  • 2 gulerødder
  • 1/3 squash
  • 750 g sigtet speltmel
  • vand til pensling

Fremgangsmåde

  1. Rør gæren ud i det lunkne vand. Riv gulerødder og squash groft på et rivejern. Kom de revne grøntsager i gærblandingen. Tilsæt havregryn, boghvedeflager, hørfrø, salt, sukker og olie. Ælt nu melet i lidt efter lidt, til du får en glat dej.
  2. Læg et viskestykke over og lad dejen hæve i 1 time. Form nu dejen til boller og lad dem efterhæve i 15 minutter. Pensl bollerne med lidt vand.
  3. Bag bollerne ved 200 grader i cirka 25 minutter. Lad dem køle af på en bagerist.

Opskriftsnoter

Bollerne er fryseegnede.

 


10. januar 2013 af Trine

Kommentarer (15)

  • Susanne Eriksen Svar

    Super gode boller 🙂 lavede dem dog med fuldkornsspeltmel.

    12. september 2016 at 17:16
  • Sanne Svar

    Hele Min besked kommer ikke med

    2. marts 2015 at 10:24
    • Trine Svar

      Hej Sanne
      Jeg kan ikke se, at der skulle være noget problem med at skrive kommentarer til dette indlæg, vil du prøve igen?
      Jeg har googlet mig frem til, at en mellem squash vejer omkring 470 g, så ca. 160 g. En gulerod vejer cirka 80 g, så 160 g.
      Det er ikke nødvendigt at veje grøntsagerne, da det er en cirka-mængde i opskriften.

      2. marts 2015 at 10:33
      • Sanne Svar

        Tusind tak

        2. marts 2015 at 10:38
      • Sanne Svar

        Sker igrn…kun første linie kommerr med

        2. marts 2015 at 10:39
        • Trine Svar

          Hvilken browser bruger du?

          2. marts 2015 at 11:55
          • Sanne

            Min ipad…måske derfOr?

            2. marts 2015 at 17:29
  • Sanne Svar

    Hvor meget svarer 2 gulerødder og en 1/3 squash til

    2. marts 2015 at 10:21
  • Ida Svar

    Hej Trine 🙂
    Jeg befinder mig i en lille landsby i Tyskland, og har simpelthen ikke mulighed for at få fingrene i boghvedeflager… Er det muligt at erstatte dem med havregryn, eller måske knækkede rugkerner? Ved ikke, hvor meget vand boghvedeflager suger osv.. (er ikke på FODMAP diæt)
    Tak for lækker blog.
    Ida

    30. september 2014 at 19:58
    • Trine Svar

      Hej Ida
      Jeg ville prøve at erstatte dem med finvalsede havregryn, som altid er godt i boller. God fornøjelse!

      4. oktober 2014 at 08:19
  • Koldhævede speltboller med gulerødder, squash og hørfrø | Darkmus.dk Svar

    […] har jeg fundet her. Jeg har dog valgt – som overskriften antyder – at koldhæve mine boller. Dvs. i min […]

    21. februar 2014 at 11:45
  • Speltboller | Sofie Bech Slyngborg Svar

    […] speltmel tilmed over 12 gram protein pr. 100 gram – det kan vi lide Hun havde vist mig denne hjemmeside, hvor opskriften er fra. Det eneste, som jeg har ændret i opskriften er, at jeg har […]

    3. februar 2014 at 20:26
  • sally Svar

    hej trine og alle andre der ude som er på fodmap dieten. nu har jeg været på denne diet i snart 4 ugers tid, uden det har hjulpet:/ MEN nu siger min diætist at det en god ide at langtidshæve dejen, fordi der så vil være mindre fruktaner i(ja det er der åbebart også i speltmel) 🙂
    hun siger det også er bedst at der kun er 1/3 sigtet speltmel i og resten bliver erstattet med feks. havre, alm. speltmel eller grøntsager, og man kun spiser 1 bolle ad gangen.
    håber det er en hjælp for dem hvor dieten måske ikke lige har haft lyst til at virke på jer(:

    9. september 2013 at 12:16
  • Alex R. Berg Svar

    >>I anledning af den FODMAP diæt jeg er startet på har jeg boycottet hvede. Det kræver altså lidt – jeg har aldrig tænkt over, hvor mange fødevarer der indeholder hvede, lige fra leverpostej til fuldkornscornflakes.

    Tulip laver en leverpostej uden hvede

    18. januar 2013 at 22:39
    • Trine Svar

      Tak, men mon ikke den stadig indeholder løg?

      19. januar 2013 at 11:30

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *


Del med en ven