Verdens bedste brownies

Verdens bedste brownies

  • 0-1 time
  • Begynder
Verdens bedste brownies opskrift fra Bageglad

Jeg er vokset op i Japan hvor jeg gik på international skole, blandt andet med masser af amerikanske børn. Det har efterladt mig med stor kærlighed til amerikanske kager og cupcakes.

Mange af mine helt store kageoplevelser som barn skete til “bake sales”: hver elev (læs: elevs mor) bagte kage, som eleven skulle sælge i en bod på skolen for at indsamle penge til en tur, teaterstykke, eller lign. Her oplevede man for alvor et kageorgie uden lige når amerikanske soccer moms konkurrerede om, hvem der kunne bage de bedste og flotteste cupcakes og kager.

Når jeg fik nys om en af disse boder var det første jeg tænkte: brownies! Jeg er tosset med chokoladerige, svampede, klistrede, amerikanske brownies og disse boder bød på de absolut mest fantastiske brownies man kan forestille sig.


I min verden er en brownie firkantet, sprød på toppen, klæbrig i midten og raspet i bunden. Dette er lige præcis hvad denne opskrift byder på. Er du til mere chokoladekagelignende brownies der er gennembagt, skal denne brownie bages en anelse længere i ovnen.

Browniedejen kan både røres i hånden eller på røremaskine. Vigtigt er det, at de tørre ingredienser sies ned i de våde for at undgå klumper.

Du kan måske fristes til at springe trinnet med at drysse rasp i bageformen over – lad være med det. Bunden på disse brownies afhænger af raspen og du vil ikke fortryde det. Du skal ikke fortvivle hvis browniedejen er svær at fordele i bageformen. Den skal bare klattes i, så fordeler den sig selv når den bages.

BageformBrowniedej

Nyd de fantastiske brownies som de er, eller med en klat vanille is til!

Se også disse opskrifter, hvor brownies indgår:

Verdens bedste brownies opskrift fra Bageglad

Skriv gerne en kommentar og bedøm med stjerner nederst på siden, hvis du prøver opskriften. Vi vil også rigtig gerne se et billede – tag det med @bagegladInstagram så vi kan se det!

Se også disse andre lækre kageopskrifter:

Verdens bedste brownies opskrift fra Bageglad

Verdens bedste brownies

Mængde:: 1 bageform på cirka 26x18 cm
Udskriv

Ingredienser

  • 100 g smør
  • 2 æg
  • 3 dl sukker
  • dl hvedemel
  • 4 spsk kakao
  • tsk vaniljesukker
  • 1 knivspids salt
  • 100 g hasselnødder (valgfrit)
  • Lidt rasp til formen

Fremgangsmåde

  1. Smelt smørret og lad det køle af. Hak hasselnødderne groft, hvis disse skal i.
  2. Rør æg og sukker sammen i en skål eller på køkkenmaskinen. Rør mel, kakao, vanillesukker og salt sammen i en anden skål.
  3. Si den tørre blanding ned i æg-sukkerblandingen. Hæld det smeltede smør i og rør godt rundt.
  4. Smør en bageform og drys rasp i - tøm resterne ud. Fordel browniedejen i bageformen (dejen behøver ikke nå helt ud til siderne, den fordeler sig selv når den bliver bagt). Drys hakkede hasselnødder over (valgfrit).
  5. Bag brownien ved 175 grader (alm. ovn) i cirka 30 minutter - pas endelig på, at den ikke får for meget! Den er færdig når en strikkepind der stikkes i kagen, stadig har lidt dej klæbende til sig.

  6. Lad kagen køle helt af i formen, før der skæres af den.

Opskriftsnoter

Brownien kan sagtens bages dagen før. Opbevar den på køkkenbordet pakket i plastikfilm. 

Brownien er fryseegnet. Det anbefales at skære brownies ud i stykker inden frysning, og fryse stykkerne i fryseposer med bagepapir imellem.

Portionen i opskriften kan fordobles eller tredobles, men lav hellere dejen ad flere omgange hvis du skal lave større portioner end det. 

4. september 2012 af Trine

Kommentarer (717)

  • Louise Svar

    Vil denne brownies kunne fryses? Står nemlig og skal lave brownies til bryllup (50pers) og med en nyfødt på armen og alt mad der skal laves vil dette være super 😅

    17. januar 2019 at 16:26
    • Trine Svar

      Hej Louise
      Ja det kan den. Der står præcist hvordan under “noter” i opskriften 😊

      17. januar 2019 at 16:27
  • Per Svar

    Har bagt brownien måske 20 gange. Den er stadig god og alle spørger altid efter opskriften. Jeg kan den i hovedet nu. Tak for verdens bedste brownies !

    12. januar 2019 at 15:41
  • Signe Svar

    Den ser rigtig lækker ud og opskrifen lyder god 🙂

    Hvor mange personer eller vil I skyde at opskriften passer til?

    30. december 2018 at 00:38
    • Trine Svar

      Hej Signe
      Der bliver cirka 12 stykker brownie af denne portion. Så kan du selv vurdere, hvor meget dine gæster kan spise 😊

      30. december 2018 at 10:12
  • Isabella Svar

    Hvad er alm ovn (symbol)

    28. december 2018 at 17:05
    • Trine Svar

      Hej Isabella
      Det afhænger af din ovn, du kan kigge i manualen for at være helt sikker. Men det er ofte et symbol med to vandrette streger.

      28. december 2018 at 18:02
  • Maria Svar

    Jeg skal igang med at lave kagen, men jeg har ikke en bageform, så kan man bruge et ildfast fad og beklæde det med bagepapir og så hælde blandingen ovenpå? Og er der erfaringer med, at kagen bliver ekstra god hvis der kommer nødder og / chokolade i?

    18. december 2018 at 18:37
    • Trine Svar

      Hej Maria
      Et ildfast fad er kraftigere end en bageform og vil derfor ikke bage kagen på samme måde. Du skal nok justere bagetiden og jeg tror ikke, at du kan få den sprøde kant ligeså sprød.
      Du kan læse andre læseres kommentarer her på siden, hvor mange skriver hvad de har kommet i, f.eks. chokolade og nødder.

      18. december 2018 at 22:29
      • Maria Svar

        Tak for svar. Hvordan ville du justere på bagetiden? Ville du give længere tid eller ved højere temperatur?

        18. december 2018 at 22:54
        • Trine Svar

          Hej Maria
          Jeg tror du skal bage den længere – men du må prøve dig lidt frem, jeg bager nemlig aldrig selv i ildfast fad. Jeg ville anbefale dig at købe en bageform 😉

          19. december 2018 at 08:00
        • Jessika Svar

          Hej Maria 🙂 jeg bager i ildfast fad, og gir den ikke mere eller mindre, den er stadigvæk sprød og lækker 😉

          13. januar 2019 at 02:10

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *


×

Del med en ven