Verdens bedste brownies

Share on Facebook1.9kPin on Pinterest9.3kTweet about this on TwitterEmail to someone

Brownies opskrift fra Bageglad.dk

Jeg er vokset op i Japan hvor jeg gik på international skole, blandt andet med masser af amerikanske børn. Det har efterladt mig med stor kærlighed til amerikanske kager og cupcakes.

Mange af mine helt store kageoplevelser som barn skete til “bake sales”: hver elev (læs: elevs mor) bagte kage, som eleven skulle sælge i en bod på skolen for at indsamle penge til en tur, teaterstykke, eller lign. Her oplevede man for alvor et kageorgie uden lige når amerikanske soccer moms konkurrerede om, hvem der kunne bage de bedste og flotteste cupcakes og kager.

Når jeg fik nys om en af disse boder var det første jeg tænkte: brownies! Jeg er tosset med chokoladerige, svampede, klistrede, amerikanske brownies og disse boder bød på de absolut mest fantastiske brownies man kan forestille sig.

Her følger min favoritopskrift på disse syndigt lækre kager.

I min verden er en brownie firkantet, sprød på toppen, klæbrig i midten og raspet i bunden. Dette er lige præcis hvad denne opskrift byder på. Er du til mere chokoladekagelignende brownies der er gennembagt, skal denne brownie bages en anelse længere i ovnen.

 

Browniedejen kan både røres i hånden eller på røremaskine. Vigtigt er det, at de tørre ingredienser sies ned i de våde for at undgå klumper.

Du kan måske fristes til at springe trinnet med at drysse rasp i bageformen over – lad være med det. Bunden på disse brownies afhænger af raspen og du vil ikke fortryde det. Du skal ikke fortvivle hvis browniedejen er svær at fordele i bageformen. Den skal bare klattes i, så fordeler den sig selv når den bages.

Nyd de fantastiske brownies som de er, eller med en klat vanille is til!

Brownies opskrift fra Bageglad.dk

Chokolade brownies
4.7 fra 105 stemmer
Udskriv

Verdens bedste brownies opskrift

Mængde: 1 bageform på cirka 26x18 cm

Ingredienser

  • 100 g smør
  • 2 æg
  • 3 dl sukker
  • dl hvedemel
  • 4 spsk kakao
  • tsk vaniljesukker
  • 1 knivspids salt
  • 100 g hasselnødder (valgfrit)

Fremgangsmåde

  1. Smelt smørret og lad det køle af. Hak hasselnødderne groft, hvis disse skal i.
  2. Rør æg og sukker sammen i en skål eller på køkkenmaskinen. Rør mel, kakao, vanillesukker og salt sammen i en anden skål.
  3. Si den tørre blanding ned i æg-sukkerblandingen. Hæld det smeltede smør i og rør godt rundt.
  4. Smør en bageform og drys rasp i - tøm resterne ud. Fordel browniedejen i bageformen (dejen behøver ikke nå helt ud til siderne, den fordeler sig selv når den bliver bagt). Drys hakkede hasselnødder over (valgfrit).
  5. Bag brownien ved 175 grader (alm. ovn) i cirka 30 minutter - pas endelig på, at den ikke får for meget! Den er færdig når en strikkepind der stikkes i kagen, stadig har lidt dej klæbende til sig.

  6. Lad kagen køle helt af i formen, før der skæres af den.

 

530 kommentarer

  1. Hey ikke nogle dårlige vipes, men der findes ikke brownies uden chocolade. For ellers er det bare en ubagt chocoladekage.
    Er uddannet bager, så vil gerne komme med input eller tips og trick til teknikker ? :)

    V.H Anders

  2. Hej!
    Kan man undlade, at smøre formen med smør og derefter raps? Tænkte om man kan nøjes med bagepapir :-)

  3. IKKE BROWNIE! Det er en opskrift en en tør chokolade sandkage. Absolut kedelig… Jeg tilføjede mørk chokolade og karamel fra sukker og kondenseret mælk fordi jeg mente den lød kedelig i sig selv… Stadig kedelig og tør. Kan ikke anbefales

    1. Jo, det er brownie. Undrer mig over, at du skriver som du gør, når du netop ikke har fuldt opskriften! Så er det jo ikke samme kage mere! Du må have gjort noget forkert, udover at ændre på ingredienserne.

    2. Hej Rasmus
      Det er ærgerligt, at du har haft en dårlig bageoplevelse med opskriften. Jeg tænker, om du mon har bagt kagen på varmluft i stedet for almindelig ovn? Det ville nemlig gøre den meget tør.
      Tilføjede du mørk chokolade og karamel til selve dejen inden bagning, eller først oven på kagen? Hvis du tilføjer det til dejen skal du ændre på forholdet af de andre ingredienser for at opnå den samme klistrede brownie.
      Jeg håber, du prøver igen.

    3. Det er helt klart en brownie – du må have gjort noget forkert – det kan aldrig blive en sandkage med den lille mængde mel ift andre ingredienser – lavede den i går, fine brownies mums.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *